Regler for brug af auktion på Fiskevand.dk

Generelt:

Fiskevand.dk's auktioner benytter sig af samme populære budsystem kendt fra QXL og eBay. Det betyder at man afgiver et skjult maksimumsbud på en auktion.
Dit endelige bud afhænger af om andre brugere også byder på auktionen.
Byder du f.eks. 100 kroner på en auktion og startprisen er 1 krone. Så har du indlagt et skjult maksimumsbud på 100 kroner.
Hvis andre brugere så byder auktionen op på 50 kroner, så vil dit synlige bud være 50 kroner + automatisk budforøgelse (f.eks. 55 kroner).
Hvis ingen andre byder vinder du auktionen til kun 55 kroner.
Byder andre over dine 100 kroner, skal du indgive et nyt bud for at kunne vinde auktionen.


Da Fiskevand.dk er et ikke-kommercielt privatejet website, skal sælger IKKE give 14 dages returret på sine auktioner.


Oprettelse af auktion (sælger):

  • Alle tilmeldte brugere af Fiskevand.dk kan oprette auktioner.
  • Sælger er forpligtet til at sælge til højestbydende.
  • Sælger er forpligtet til at opgive relevante og korrekte oplysninger omkring auktionens indhold.
  • Sælger har mulighed for at ændre og slette en auktion, sålænge denne endnu ikke har modtaget et bud.
  • Sælger bør oplyse forventet forsendelsomkostninger, hvis varen kan sendes. Forsendelsomkostninger bør kun dække udgifter til porto + evt. emballage.

Bud på auktion (køber):

  • Alle tilmeldte brugere af Fiskevand.dk kan byde på auktioner.
  • Køber er forpligtet af sit bud, hvis dette er det højeste og dermed vindende bud.
  • Køber kan ikke fjerne et bud igen. Er der tale om en tydelig tastefejl så kontakt Fiskevand.dk
  • Køber har mulighed for at give bedømmelse til sælger, enten positiv eller negativ. Køber bør forsøge at tage kontakt til sælger for at løse et evt. problem inden en negativ bedømmelse gives.
  • Køber har IKKE ret til 14 dages retturret, med mindre sælger tydeligt har angivet dette.

Gentagne brud af reglerne eller for meget modtaget negativ feedback kan medføre til udelukkelse af Fiskevand.dk