Fiskevand.dk

Nogen der kender den strækning af Binderup å de sidder på. Ved godt chancerne er små, men jer spørger alligevel :-)

Ja, der er nogle dejlige åer :-) Er lidt usikker på passagerne ved omtalte stykke, da det ligger pænt højt, men det er flot. Og kun 35 medlemmer på 7km å - det er da ikke så ringe, hvis havørrederne kan finde forbi de 3 dambrug :-)

Havørrederne kan godt komme forbi, men det vil givet blive bedre i nærmeste fremtid. Jeg er ikke helt inde i planerne, men der vil ske gode forbedringer. Lækker lille å - ikke helt som i de gode gamle dage, hvor der var bækørredfiskeri til, men indenfor få år vil der sikkert være et formidabelt havørredfiskeri! Der har været foreningssammensmeltninger derude - måske kommer der flere - men det er vist mest rygter.

Jeg er ikke så kendt i åen, men har da fået fisk hver gang. Bl.a. et par flotte grønlændere på næsten 50cm! Jeg har også fået en bækker på 35 - 40 cm + en del småfyre. Jeg har fisket ude på det yderste (grønlænderne), Salar's vand (bækørreden) og langt oppe på privat vand for mange år siden. NL har udvekslingskort med Salar.

Det er mit helt klare indtryk, at bækørredfiskeriet tidligere har været bedre, når det gælder chancen for store fisk. Sådan er det jo desværre overalt (læs bare et par Hans Lidmann-bøger, så blegner selv den bedste svenske fjällälv i dag!). I gamle dage fiskede Torp Jacobsen, Michelsen m.fl. i åen sammen med berømtheder fra det engelske fluefiskeraristokrati.

Set i forhold til, hvad der ellers findes af tørfluevand herhjemme, så ligger åen højt på listen. Men langt de fleste fisk er under 20 cm.

Dejligt med tilbagemeldinger på denne tråd :-)

Det er rigtigt at Ørreden har budt en på en sammenlægning med LBAA, som sidder på det nederste stykke af åen*. Om dette bliver til noget er uvist, men skulle det ske bliver det til forgyldte medlemmer. Dernæst er der flere initiativer undervejs, som inden længe skulle indebære frie fauna passager i hele å systemet **. Jeg glæder mig allerede. Det bliver virkelig svært at finde bedre fiskevand i dk, når det er på plads :-)



* http://iloapp.lbaa.dk/blog/binderup?Show...450218.pdf
** http://www.sportsfiskeren.dk/fire-spaerr...inderup-aa

Så lykkedes det

Har stået på venteliste nogle år og har netop fået mail om at jeg er optaget i LBAA - sidder med en lille whisky og lander de først fisk Nu skal Binderup å udforskes

(23-01-2011 23:52)Brandt Skrev:  Det er mit helt klare indtryk, at bækørredfiskeriet tidligere har været bedre, når det gælder chancen for store fisk. Sådan er det jo desværre overalt (læs bare et par Hans Lidmann-bøger, så blegner selv den bedste svenske fjällälv i dag!).

Hej Brandt.

Jeg synes tit, man hører, at "bækørredfiskeriet var meget bedre før i tiden". Hvorfor er det sådan egentlig? Vandløbene i Danmark har jo generelt set fået det bedre og bedre over de sidste 30-40 år, så hvad skyldes denne udvikling, og forholder det sig virkelig sådan, når det kommer til stykket?

Beklager off topic.

Mvh.
Christoffer

(03-04-2011 18:46)Christoffer C. Skrev:  Hej Brandt.

Jeg synes tit, man hører, at "bækørredfiskeriet var meget bedre før i tiden". Hvorfor er det sådan egentlig? Vandløbene i Danmark har jo generelt set fået det bedre og bedre over de sidste 30-40 år, så hvad skyldes denne udvikling, og forholder det sig virkelig sådan, når det kommer til stykket?

Beklager off topic.

Mvh.
Christoffer

Hej Christoffer

Det er et stort spørgsmål!!! Der er mange mulige årsager, men hvilke, der har størst betydning ved jeg ikke.
A) Odderen. I f.eks. Lindenborg er der glædeligvis adskillige odderfamilier - måsk én pr 5 km å(?) Hvis f. eks. forældre + to unger skal have én fisk/dag bliver det til omkring 1500 fisk/år til en odder-familie. Der findes kun ørreder i åen i dag samt enkelte gedder. For 15 år siden var der en god bestand af skaller, men de er helt væk nu???

B) Skarv. Kraftig skarvprædation i åer i isvintre er pt. meget omtalt.

C) Fjernelse af spærringer. Måske er det fordelagtigt for en ørredbestand, at "vælge" havørredformen, hvis det er muligt.

D) For dårlige fysiske forhold i vores regulerede vandløb. For hårdhændet grødeslagning

E) For hårdt fiskepres.

F) Iltsvind - f.eks. pga. overløb fra renseanlæg under tordenbyger, gylleudslip mm.

G) Der findes mange andre mulige årsager - mink, hejre, gedder, isfugl, ......

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at en bækørredbestand er meget, meget følsom overfor ude-fra-kommende overgreb. Fiskene vokser langsomt efter første gydning. Og en tre-årig fisk på 20 - 25 cm gyder. en fisk på ét kg er gammel. Lidt anderledes i større vandsystemer, hvor større søer indgår. Her kan forekomme bestande ("søørreder"), der vokser betydeligt hurtigere - dog ikke i takt med havørreder. Sådanne bestande findes stort set ikke herhjemme, men stadigvæk enkelte steder f.eks. i Sverige.

Den sidste grund til, at gode bækørredvande synes at tilhøre fortiden er den simple, at fiskere, der kender et godt vand, gør ALT for at hemmeligholde det! Det forstår jeg faktiskt godt

(03-04-2011 20:56)Brandt Skrev:  Hej Christoffer

Det er et stort spørgsmål!!! Der er mange mulige årsager, men hvilke, der har størst betydning ved jeg ikke.
A) Odderen. I f.eks. Lindenborg er der glædeligvis adskillige odderfamilier - måsk én pr 5 km å(?) Hvis f. eks. forældre + to unger skal have én fisk/dag bliver det til omkring 1500 fisk/år til en odder-familie. Der findes kun ørreder i åen i dag samt enkelte gedder. For 15 år siden var der en god bestand af skaller, men de er helt væk nu???

B) Skarv. Kraftig skarvprædation i åer i isvintre er pt. meget omtalt.

C) Fjernelse af spærringer. Måske er det fordelagtigt for en ørredbestand, at "vælge" havørredformen, hvis det er muligt.

D) For dårlige fysiske forhold i vores regulerede vandløb. For hårdhændet grødeslagning

E) For hårdt fiskepres.

F) Iltsvind - f.eks. pga. overløb fra renseanlæg under tordenbyger, gylleudslip mm.

G) Der findes mange andre mulige årsager - mink, hejre, gedder, isfugl, ......

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at en bækørredbestand er meget, meget følsom overfor ude-fra-kommende overgreb. Fiskene vokser langsomt efter første gydning. Og en tre-årig fisk på 20 - 25 cm gyder. en fisk på ét kg er gammel. Lidt anderledes i større vandsystemer, hvor større søer indgår. Her kan forekomme bestande ("søørreder"), der vokser betydeligt hurtigere - dog ikke i takt med havørreder. Sådanne bestande findes stort set ikke herhjemme, men stadigvæk enkelte steder f.eks. i Sverige.

Den sidste grund til, at gode bækørredvande synes at tilhøre fortiden er den simple, at fiskere, der kender et godt vand, gør ALT for at hemmeligholde det! Det forstår jeg faktiskt godt

Hej Brandt.

Det er jo nok rigtigt, at det er en kombination af forskellige ting. Oddere og skarver (måske især sidstnævnte) gør utvivlsomt et stort indhug i alle fiskebestande. Nu kan jeg ikke huske det nøjagtige tal, men det er jo helt groteske mængder fisk en enkelt skarv kan sætte til livs.

Hvad angår spærringer i vandløb, så har jeg på et tidspunkt læst, at fjernelsen af spærringer har ført til en større konkurrence om føden, da fiskene (bækørrederne) jo nu kan migrere frit. Ergo, er der ikke enkelte bækørreder, der får lov at vokse sig store på "lukkede" strækninger", som det muligvis har været tilfældet tidligere. Den forklaring lyder umiddelbart plausibel i mine ører.

Oh ja, jeg kan sandelig også godt forstå, at mange fiskere vælger at hemligholde deres gode vande/hot spots.

/Christoffer