Fangstnet eller ikke?
Janus H.



Djursland
Offline
Indlæg: 704
Tilmeldt: Oct 2009
Besked: #1
Fangstnet eller ikke?
Har i nogle historier hvor fangstnettet har reddet dagen, eller det er gået galt fordi det ikke var med? Smile

Jeg havde ikke nettet med på kysten hele sidste år, men overvejer lidt om det skal med fremover da jeg havde et par episoder hvor det godt kunne have været brugt. Jeg tror dog først nettet kommer med den dag jeg rent faktisk mister en fisk ved at kane den, da jeg egentlig helst vil slippe for at slæbe på det Tongue
(Denne besked var sidst ændret: 21-02-2011 af 21:54 Janus H..)
25-01-2011 22:19
Adversering
aov



Vesterbro Kbh.
Offline
Indlæg: 1.724
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #2
RE: Fangstnet eller ikke?
Jeg bruger det kun, når jeg fisker i åen efter bækker.
På kysten synes jeg ikke at have haft brug for det udover en enkelt gang, men der var det nu også en bamse på 4,75kg.

Jeg har en gang prøvet at nette en fisk for en anden fisker på Stevns en sommernat.
Der stod jeg klar og medens fisken var ved at blive net klar, tog den et sidste hop for friheden, uheldigvis for fisken, sprang den op og landede lige ned i nettet, til stor forundring og grin for fiskeren og jeg Big GrinBig Grin


/Allan

http://www.customflies.dk
25-01-2011 22:29
Brandt



Nordjylland/Aalb.
Offline
Indlæg: 3.997
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #3
RE: Fangstnet eller ikke?
For mange år siden reddede min gode vens net bestemt dagen for nogen af turens deltagere. Arne havde fanget sin største havørred nogensinde. Nettet havde hjulpet med landingen - alt var gået efter bogen. Vi holdt pause, og Arne rensede den flotte fisk, der inden længe skulle lægges på køl inden røgmanden skulle overtage. Fisken skulle dog lige have skyllet lidt jord af. Derfor kom den rensede fisk tilbage i nettet for at blive dyppet i åens kølige vand. Men ak-o ve - den store fangst gled majestætisk ud gennem et ret stort hul i netposen og forsvandt for stedse i åens dybe malende strøm! Det var meget synd for Arne, vi andre valgte at se på selv de mindste lyspunkter i hændelsen - især det forhold, at vi helt blev fri for de obligatoriske pralehistorier. Det er over 20 år siden nu. Arne har ikke siden fanget er større fisk, og historien er ikke glemt af nogen af de implicerede Big Grin

Jeg bruger altid et stort foldenet i åen. På kysten gik jeg tidligere altid med net - nu gør jeg det sjældent. Kun ved vadning langt fra land, og hvor "risikoen" for store fisk er overhængende, kommer nettet med.

Til tørflue- og flällfiskeri har jeg et lille nænsomt net med.

Mvh. Brandt : )
Fiskelivet består av 51 veckors längtan och en veckas fjällfiske.
25-01-2011 22:39
Jakob Hansen



Viborg
Offline
Indlæg: 2.061
Tilmeldt: Sep 2009
Besked: #4
RE: Fangstnet eller ikke?
Hej Janus.

Kaner du alle fisk op eller kun dem du vil beholde?
25-01-2011 23:21
123




Offline
Indlæg: 2.240
Tilmeldt: Nov 2009
Besked: #5
RE: Fangstnet eller ikke?
(25-01-2011 22:19)Janus H. Skrev:  Har i nogle historier hvor fangstnettet har reddet dagen, eller det er gået galt fordi det ikke var med? Smile

Jeg havde ikke netett med på kysten hele sidste år, men overvejer lidt om det skal med fremover da jeg havde et par episoder hvor det godt kunne have været brugt. Jeg tror dog først nettet kommer med den dag jeg rent faktisk mister en fisk ved at kane den, da jeg egentlig helst vil slippe for at slæbe på det Tongue

Jeg gik i min første fluefiskeår på kysten med net. Det var i starten af 90'erne. I de sidste 15 år har jeg aldrig haft et net med og aldrig mistet fisk pga. manglende net. Omvendt har jeg heller aldrig fanget noget af betydning på kysten (op til godt 60cm). De spinnefiskere jeg ser på kysten - især på Djursland - som fanger STORE fisk forlader ikke hjemmet uden et net. Der er en "tommelfingerregel" blandt storfangerne om at en 5kg's skal kunne ligge på tværs af nettet uden at røre med begge ender.

Gutten på billeder i dette indlæg får hvad han skal på kysten, og som det ses sidder nettet placeret på ryggen klart til kamp: http://mayfly.dk/blog/2009/04/kysten-endelig-sølvtøj/

Summa summarum, forholdene og størrelsen på fiskene må afgøre om du har brug for et net. Jeg har valgt at hele 2011 vil jeg lade fluestangen blive hjemme, og kun fiske med spin på kysten. Min optimisme ift. hvad året skal bringe har materialiseret sig ved et stort dybt net Smile
25-01-2011 23:25
Rasmus Bech



Randers
Offline
Indlæg: 497
Tilmeldt: Dec 2009
Besked: #6
RE: Fangstnet eller ikke?
Jeg går aldrig med net, hverken i åen, eller på kysten.
Men har altid lommegaffen med i åen efter havørred eller laks.

Rasmus

To argue on the internet is like running in the Special Olympics,even if ya get the Gold your still retarded
25-01-2011 23:33
Janus H.



Djursland
Offline
Indlæg: 704
Tilmeldt: Oct 2009
Besked: #7
RE: Fangstnet eller ikke?
Gode historier Smile (griner stadig brandt Big Grin)

(25-01-2011 23:21)Jakob Hansen Skrev:  Hej Janus.

Kaner du alle fisk op eller kun dem du vil beholde?

Kun dem jeg beholder, og de får gerne lidt hjælp fra støvlen til at komme på land Wink

Jeg kan godt stå ude i vandet og fedte med en omkring målet, det gør ikke så meget for mig om den skulle smutte. Men en 50-60 cm fisk vil jeg ikke smide på den måde.

(25-01-2011 23:25)schreiber Skrev:  Jeg gik i min første fluefiskeår på kysten med net. Det var i starten af 90'erne. I de sidste 15 år har jeg aldrig haft et net med og aldrig mistet fisk pga. manglende net. Omvendt har jeg heller aldrig fanget noget af betydning på kysten (op til godt 60cm). De spinnefiskere jeg ser på kysten - især på Djursland - som fanger STORE fisk forlader ikke hjemmet uden et net. Der er en "tommelfingerregel" blandt storfangerne om at en 5kg's skal kunne ligge på tværs af nettet uden at røre med begge ender.

Gutten på billeder i dette indlæg får hvad han skal på kysten, og som det ses sidder nettet placeret på ryggen klart til kamp: http://mayfly.dk/blog/2009/04/kysten-endelig-sølvtøj/

Summa summarum, forholdene og størrelsen på fiskene må afgøre om du har brug for et net. Jeg har valgt at hele 2011 vil jeg lade fluestangen blive hjemme, og kun fiske med spin på kysten. Min optimisme ift. hvad året skal bringe har materialiseret sig ved et stort dybt net Smile

Jeg har godt mødt ham gutten, han er meget på kysten herude. Og han kan iøvrgt også fange pighvar Smile

Hvordan kan det være du dropper fluestangen på kysten i 2011?
25-01-2011 23:55
Adversering
L.K.
Doktor


København
Fraværende
Indlæg: 3.096
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #8
RE: Fangstnet eller ikke?
Hej Janus

Er det livet at hive storfisken med hjem til spisebordet, så invester i et net og lær at lande fiskene (koster nok et par stykker i indlæringsfasen, håber ikke der er nogen af dem som er så store som den jeg mistede for en kammerat på Esrom Blush)
Alternativet er at blive god til at håndlande, men en 4-5+'er der skal bæres levende ind til aflivning, fra langt fra land, er måske ikke det bedste argument for netop håndlandning, personligt ryger de tilbage, selvom jeg nu har fået en fryser der er stor nok, så er jeg bare ikke glad nok for store grovkødede fisk, en målsørred kan gå an i ny og næ Blush

Mvh
Lasse

http://www.karlssonflyfishing.com


FFI certificerede instruktører
25-01-2011 23:57
Uwe



Herlev/Ballerup.
Offline
Indlæg: 267
Tilmeldt: Jul 2009
Besked: #9
RE: Fangstnet eller ikke?
Jeg overvejer at lave et eksperiment i år, selvom det måske kommer koste et par fisk Cool .
Det går i sin enkelthed ud på og lade det blive hjemme, for nogle de gange sidste år hvor det ik var på ryggen fik jeg fisk over målet...

Hvis samme tindes skulle vise sig i år, så må jeg blive mere skarp og ik "tabe" dem Angel .
Nu skal det ik lyde som om at jeg giver mit net skylden for at jeg ik fanger overmålet, men syndes bare det er lidt pussigt..

K&B.
Uwe
(Denne besked var sidst ændret: 26-01-2011 af 00:39 Uwe.)
26-01-2011 00:09
Claus Bech-Petersen



Sorø
Offline
Indlæg: 837
Tilmeldt: Nov 2009
Besked: #10
RE: Fangstnet eller ikke?
Jeg foretrækker at håndlande, både i åen og på kysten. Enkelte gange kaner jeg dog fisk op på kysten, hvis jeg har besluttet, at de skal med hjem.

Hvis jeg har net med, er det næsten altid i en af disse to situationer:
* Fiskeri på steder, hvor det er svært at komme helt ned til vandet - typisk på stræk ved åen, hvor der er meget sumpet eller tæt rørskov.
* Hvis fiskene er store i forhold til grødevækst og forfangets tykkelse - typisk lavt sommervand i havørredåen.

Claus
Tilføjelse: Kommer lige i tanke om en metode, jeg ofte brugte, da jeg fiskede meget efter bækørreder i Jylland. Dengang styrede jeg ofte fisken, så den stillede sig roligt i overfladen ved en tæt dusk vandranunkler og trak den hård og brutalt op på ranunklerne ... Det er temmelig effektivt og kan gøres på forbløffende kort tid, hvis man har rutinen på plads - men er nok ikke en teknik, jeg vil anbefale generelt.

http://www.ussingbech.dk
(Denne besked var sidst ændret: 26-01-2011 af 00:50 Claus Bech-Petersen.)
26-01-2011 00:42
Martin Brøndum
Admin


Odense
Offline
Indlæg: 3.297
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #11
RE: Fangstnet eller ikke?
Hej

Jeg plejer at have net med på kysten men om jeg bruger det afhænger ganske af forholdene på pladsen!
Hvis jeg fisker på sandbund eller tæt under land lader jeg det ligge på stranden. Men på nogle af mine pladser vader jeg på glatte sten - og her synes jeg, at det er meget behageligt at have nettet med - så kan jeg koncentrere mig om at holde balancen imens jeg fighter fiskenBlush
Iøvrigt gør jeg som Lasse - smider alt ud igen på nær fisk omkring 50-55 cm, som jeg beholder hvis fryseren er tom (eller hvis jeg er på tur med overnatning og gerne vil have grillet fisk til middag Cool )

Venligst Martin

"One child, one teacher, one pen and one book can change the world. Education is the only solution. Education first."
Malala Yousufzais
26-01-2011 01:20
Stevnsfisker




Offline
Indlæg: 39
Tilmeldt: Jun 2010
Besked: #12
RE: Fangstnet eller ikke?
Jeg bruger uden undtagelse fangstnet, og jeg føler mig nøgen udenBlush

Forholdene ved mit hjemmevand er uegnede til kaning, enten fordi vi står langt fra land med et dybt badekar imellem, eller fordi bunden består af glatte klippeblokke og sten. Hertil skal så yderligere lægges chancen for virkelig grov fisk på over 7 kilo, og sådan en svend vil jeg nødig håndlande.

For nogle år siden overværede jeg en fisker, der i nattemørket smed en ordentlig pattegris +6 kilo på netrammen, alene fordi han "jagtede" fisken med nettet, i stedet for at kane fisken ind over netrammen og derefter løfte nettet - en klassisk fejl jeg jævnligt ser.

Mit net er det klassiske kystnet forsynet med en 1 meter dyb netpose. Foldenet og små å-net til bækørred og stalling hører ikke hjemme på kysten - så hellere håndlande.
26-01-2011 09:15