Stjerner:
  • 3 stemmer - 3.67 gennemsnit
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Freemans Fancy
Brandt



Nordjylland/Aalb.
Offline
Indlæg: 3.992
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #1
Freemans Fancy
Ja, så rykkede foreningsformanden for fluen til medlemsbladet. Så er det jo let at lægge tekst og billede herinde. Smile

NL-fluen

Nogen fluer har en særlig evne til at sætte et blivende aftryk i fluefiskerhjernens billedarkiv. Hvad er det, der afgør om billedet af en flue enten fæstner sig – og ikke hurtigt forsvinder i glemslens tåger? Det kunne være en mindeværdig fangst på mønsteret, man kunne have fået fluen ved en særlig lejlighed eller måske har fluen af uransagelige grunde givet beskueren lovning på storfangst så såre, som fluen blev dyppet. At denne flue satte sig fast i en ung knægts hoved skyldes helt sikkert den noget aparte farve, der prydede hacklet – magenta! Dengang havde fluebinderens palét naturens nuancer – slet ikke som i dag, hvor fluemønstrene nærmest konkurrerer i mest fantasifuld farvepragt! Og sandheden må frem – jeg har endnu ikke fanget en storfisk på fluen. Dog ved jeg, at andre har været dygtigere i deres anvendelse af den smukke skabning.

Freeman’s Fancy

Erfarne fluefiskere har naturligvis for længst genkendt fluen som Freemans Fancy. Det magentafarvede hackle afslører den straks. Fluens oprindelse skal søges i det britiske. Som mange andre af de klassiske vådfluer, fungerede Freemans som en af søfiskernes favoritter. Senere har den været bundet som både havørred- og lakseflue. Her i det jyske var den engang særdeles udbredt netop til havørrederne. I dag ses den kun sjældent i brug, hvilket er lidt synd, da fluen, trods den modige farvesammensætning, tager sig ret godt ud. Den vil være et godt valg i den gyldne time når sommeren atter er over os. Vælg den f.eks. i str. 8 eller 10 og snig dig ind på byttet. Hen over efteråret vil den også være et godt valg – måske i en lidt større udgave.

Krog: Valgfri str. 10 – 4.
Bindetråd: Sort.
Hale: Orange hacklefiber. (Den ses også med tippet – det originale er toucan).
Krop: Guld – evt. med guldrib.
Hackle: Magentafarvet hane.
Vinge: Bronze mallard.
Cheeks: Junglecock.

[Billede: IMG_0157.jpg]

(Billedet har vist været vist herinde før(?))
Knæk & bræk
JB

Mvh. Brandt : )
Fiskelivet består av 51 veckors längtan och en veckas fjällfiske.
26-01-2011 22:32
Adversering
Nikolai Kaad



Randers
Offline
Indlæg: 1.819
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #2
RE: Freemans Fancy
Jeg bliver til stadighed imponeret over dine evner ved et fluestik Brandt - super flot flue og en fin fortælling. Kom endelig med flere af dem Smile

Iøvrigt har jeg selv flere gange siddet med magentafarvede materiale, uden rigtigt at tro på det - men nu skal de da have lov til at komme på Smile

Mvh

Nikolai

"My biggest worry is that when I am dead and gone, my wife will sell my fishing gear for what I said I paid for it!” Koos Brandt
27-01-2011 10:24
aov



Vesterbro Kbh.
Offline
Indlæg: 1.724
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #3
RE: Freemans Fancy
Hej Brandt.
Flot flue og god fortælling.

Bliv ved med at lægge fluer ind.
Det er super fedt at du gider bidrage, og samtidig giver det god inspiration til os andre.

/Allan

http://www.customflies.dk
27-01-2011 10:36
LCB




Offline
Indlæg: 759
Tilmeldt: Jan 2010
Besked: #4
RE: Freemans Fancy
Wow - flot flue, Brandt! Jeg misunder de, der mestrer at binde mallardvinger - heriblandt dig :-).

Det er sjovt du skriver det med at en flue kan brænde sig fast. En flue, der i den grad har brændt sig fast i min bevidst - til eng rad, hvor jeg fremhæver den som "prototype" på "en flue" - er Wickhams Fancy. Sådan en fjernvinget, plamerhaclklet traditionel vådflue er bare så, ja, flue-agtig, som nongen flue kan blive :-).

Lars
27-01-2011 10:42
Brandt



Nordjylland/Aalb.
Offline
Indlæg: 3.992
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #5
RE: Freemans Fancy
(27-01-2011 10:42)LCB Skrev:  Wow - flot flue, Brandt! Jeg misunder de, der mestrer at binde mallardvinger - heriblandt dig :-).

Det er sjovt du skriver det med at en flue kan brænde sig fast. En flue, der i den grad har brændt sig fast i min bevidst - til eng rad, hvor jeg fremhæver den som "prototype" på "en flue" - er Wickhams Fancy. Sådan en fjernvinget, plamerhaclklet traditionel vådflue er bare så, ja, flue-agtig, som nongen flue kan blive :-).

Lars

Netop Wickhams F er også en, der har gjort indtryk på den helt unge Brandt. Den var drilagtig at binde, da kropshacklet forstyrrede indbindingen af fjervingen, men den var, (og er garanteret stadigvæk) en topfanger. Ku være, at der snart skal bindes et par stykker.Smile

Mallardvinger er nu ikke så drilagtige synes jeg. Det kræver bare gode fjer - og at højre og venstre er temmelig ens. Desværre kan der kun blive til to gode fluer af én stor fjer + et par tilforladelige (der fisker præcis lige så godt). Wink

Mvh. Brandt : )
Fiskelivet består av 51 veckors längtan och en veckas fjällfiske.
27-01-2011 12:25
Christoffer C.



Aarhus
Offline
Indlæg: 27
Tilmeldt: Jan 2011
Besked: #6
RE: Freemans Fancy
Du binder virkelig nogle flotte fluer, Brandt! Desuden er du god til at fremstille dem via særdeles velkomponerede fotos - her tænker jeg også på billedet af Greenlander Ghost fx. Smile

Jeg kløjes også i mallard-vingerne. Her er virkelig rum for forbedring for mit vedkommende. Mit primære problem er at vingen kommer til at sidde en smule skævt, således at vingen vender en smule til højre, når man ser fluen bagfra. Det har selvfølgelig noget med nedbindingen at gøre, men jeg har endnu ikke kunnet afhjælpe det.

Det skal så siges, at jeg aldrig har bundet specielt mange mallard-fluer (og kommer muligvis heller ikke til det), men de er nu så kønne, så jeg gad bare godt kunne mestre teknikken. Shy

Angående Freemans så bandt jeg for nogle år siden en ussel variant af originalen, hvor jeg brugte en brunlig polarræv (vistnok fiery brown). Blush Jeg fik dog aldrig rigtig fisket med dem, men jeg synes stadig det er en udmærket løsning, hvis man vil bruge en hårvinge.
27-01-2011 13:18
mads århus



Århus
Offline
Indlæg: 104
Tilmeldt: Feb 2010
Besked: #7
RE: Freemans Fancy
Hej Brandt

Rigtig fin flue, har lige et spørgsmål hvor køber du dine mallard fjer i en ordentlig kvalitet, har prøvet både sportshuset og korsholm uden succe.

Vh Mads
30-01-2011 09:47
Adversering
Brandt



Nordjylland/Aalb.
Offline
Indlæg: 3.992
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #8
RE: Freemans Fancy
(30-01-2011 09:47)mads århus Skrev:  Hej Brandt

Rigtig fin flue, har lige et spørgsmål hvor køber du dine mallard fjer i en ordentlig kvalitet, har prøvet både sportshuset og korsholm uden succe.

Vh Mads

Hej Mads
Det er heller ikke altid let at finde nogen. Hvis jeg ser nogle fine mallardfjer, så køber jeg dem. Men det er nok 5 år siden, jeg sidst faldt over nogle rigtig gode. (Det er ikke så mange mallardfluer, der forlader stikket mere). Den bedste kvalitet findes oftest hos "de store". Har lidt på fornemmelsen, at grossisterne sender det bedste til deres største kunder(?)

Mvh. Brandt : )
Fiskelivet består av 51 veckors längtan och en veckas fjällfiske.
30-01-2011 11:08
Lars P



Aarhus
Offline
Indlæg: 42
Tilmeldt: Mar 2010
Besked: #9
RE: Freemans Fancy
(26-01-2011 22:32)Brandt Skrev:  Nogen fluer har en særlig evne til at sætte et blivende aftryk i fluefiskerhjernens billedarkiv.

Lige præcist! Og sjovt med Freemans Fancy, for den har altid haft en stor stjerne ved undertegnede, siden jeg læste et portræt af den i et nummer af af min barndoms "Sportsfiskeren" (af Remi Garder, hvis ikke hukommelsen svigter), i øvrigt sammen med Jysk Chillimps, som man bare må holde af efter at ha' læst Mogens Espersen.

Som sidebemærkning har jeg haft et vist held med Freemans Fancy som morgenflue i Karup Å, bundet meget slank og uden hale - inspireret af Hugh Falkus Medicine.

Lars P
08-02-2011 18:49
Jim Nielsen



Rudkøbing
Offline
Indlæg: 167
Tilmeldt: Feb 2010
Besked: #10
RE: Freemans Fancy
Som altid en super flot flue fra din side Brandt, selv os med begrænsede fluebindings evner kan jo få blod på tanden og lyst/inspiration til at hive stikken frem Big Grin
08-02-2011 19:07
Brandt



Nordjylland/Aalb.
Offline
Indlæg: 3.992
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #11
RE: Freemans Fancy
(08-02-2011 18:49)Lars P Skrev:  Lige præcist! Og sjovt med Freemans Fancy, for den har altid haft en stor stjerne ved undertegnede, siden jeg læste et portræt af den i et nummer af af min barndoms "Sportsfiskeren" (af Remi Garder, hvis ikke hukommelsen svigter), i øvrigt sammen med Jysk Chillimps, som man bare må holde af efter at ha' læst Mogens Espersen.

Som sidebemærkning har jeg haft et vist held med Freemans Fancy som morgenflue i Karup Å, bundet meget slank og uden hale - inspireret af Hugh Falkus Medicine.

Lars P

Prøv en Jysk Chillimps med blød hvid hårvinge og fronthackle af naturrød guldfasan. Det er nærmest en hybrid mellem Chillimps'en og Skjernfluen (ofte kaldet Skjerns Fancy). Jeg kalder ned Valdemar efter Jysk Chillimps' far Valdemar Haugaard. Den kan lokke sommerbamser! Wink

Mvh. Brandt : )
Fiskelivet består av 51 veckors längtan och en veckas fjällfiske.
08-02-2011 22:54
Lars P



Aarhus
Offline
Indlæg: 42
Tilmeldt: Mar 2010
Besked: #12
RE: Freemans Fancy
En af bivirkningerne ved at være frosset inde her i påsken var lidt ekstra tid ved fluestikket, hvor der blev suppleret op til sommerens fiskeri. Blandt andet med et par stykker af den Freemans Fancy variant jeg nævnte ovenfor. Tænkte et billede skulle med her, som eksempel på hvordan man kan finde inspiration i de klassiske fluer (eller mishandle dem, vil nogen måske sige).

Som supplement til Brandts fine baggrundshistorie skal i øvrigt med, at Paul Wellendorf nævner Freemans Fancy som en af hans favoritter til havørred i "Lystfiskerens håndbog". Han beskriver dog hacklet som rødvinsfarvet, hvilket som det mindste kan få en til at overveje kvaliteten af den rødvin, han drak Smile På billedet af fluen i samme bog er hacklet hvertfald tydeligt magenta.

At den her er bundet med sheat-vinge skyldes udelukkende, at manden bag fluestikket lige skulle se, om han kunne huske hvordan ... normalt binder jeg den bare med egern.

Freemans Fancy (Medicine variant)

Krog: Tiemco 7989 str. 2-6
Krop: Flad guld (over blankt krogskaft)
Hackle: Magenta
Vinge: Brun egern, sparsomt (evt. m. mallard over)
Kinder: Junglecock
Hoved: sort

Mvh.

*Lars P


Vedhæftede Fil(er) Billede(r)
   
(Denne besked var sidst ændret: 10-04-2012 af 17:31 Lars P.)
10-04-2012 17:30