Stjerner:
  • 0 stemmer - 0 gennemsnit
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Det gule lyn
Brandt



Nordjylland/Aalb.
Offline
Indlæg: 3.997
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #1
Det gule lyn
Det gule Lyn (var.)

Atter bringes en flue, der først og fremmest er tiltænkt laksen, men som også vil kunne lokke Lindenborgs havørreder over evne.

Fluebindingens verden er bestemt underlagt diverse modeluner. De seneste år er et af de heftigste og mest populære modeindslag, at havørred- og laksefluer skal have vinger af skindstrimler – ofte de såkaldte kaninstrips. Ud over kanin bruges skind fra ræv, mink, egern samt ikke mindst det lækre, bløde bisamrotte-skind. Strimlerne skæres som regel tilspidsede, således at strimlen er bredest foran ved nedbindingsstedet. De bindes kun fast foran – og altså ikke i matuka-stil. Ved selve indbindingen skal strimlen gå et stykke ud over krogøjet, således at der kommer maximal fylde i vingens forreste del. På den måde opnås en vingeprofil i udpræget dråbefacon, hvilket, i kombination med det bløde materiale, giver en særdeles levende flue.

Ophavsmanden til Det gule Lyn er K. B. Jakobsen, der er en af landets skrappeste fluebindere. De, der følger lidt med på ”nettet”, vil også vide, at han forstår at bruge sine fluer. I hans hjemmevand Storåen er det bl.a. blevet til en vaskeægte storlaks.

Netop hans gule lakseflue er blevet kult i brede kredse. Så meget kult, at det originale vingemateriale har været umuligt at opdrive, men det skulle være på hylderne igen. Der er dog stor kvalitetsforskel på skindene/strimlerne, så man skal se sig for. Nu om dage er fluemønstre ikke noget, der altid følges slavisk. Det aktuelle mønster er set i utallige variationer – først og fremmest er vingen p.g.a. leveringsproblemerne set i forskellige fremtoninger. Det originale skind er gult med orange tværstriber. Som erstatning bruges et gult skind med orange spidser og sorte striber. Det giver fluen et noget mere orange udtryk, men fangstegenskaberne er stadigvæk i behold. Det er den orange version, der er vist her.


Krog: Som regel bindes på rør.
Tag: Fl. orange.
Hale: Ingen – evt. gule eller orange kunstfibre.
Krop: Bagerst Mirage tinsel, forrest orange dubbing.
Rib: Ingen.
Hackle: Før vingen - orange speyhackle (alt. guldfasan) og foran vingen - gul softhackle.
Vinge: Undervinge af gule eller orange transparente kunsthår, (f.eks SLF-hanks). Kaninstrip som beskrevet ovenfor. Enkelte strå Angelhair kan tilføjes.
Cheeks: Ingen – evt. junglecock.
Conehead/turbocone: Passende farve.

Som sagt findes fluen i mange varianter. Et blåt perlehønehackle foran det gule softhackle tager sig godt ud. Selv har jeg haft held med en variant med den oprindelige gule vinge, men hvor dubbingen på forkroppen samt undervingen er i farven purple (lilla). Dét ser frækt ud, kan jeg love!


[Billede: maj2010042.jpg]

Mvh. Brandt : )
Fiskelivet består av 51 veckors längtan och en veckas fjällfiske.
(Denne besked var sidst ændret: 03-11-2010 af 00:25 Brandt.)
03-11-2010 00:06
Adversering
Nikolai Kaad



Randers
Offline
Indlæg: 1.819
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #2
RE: Det gule lyn
Hej Brandt

Super flot flue og god beskrivelse af mønsteret!! Smile

Tak for det

Mvh

Nikolai

"My biggest worry is that when I am dead and gone, my wife will sell my fishing gear for what I said I paid for it!” Koos Brandt
03-11-2010 00:17