Stjerner:
  • 6 stemmer - 5 gennemsnit
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Samureje
Saltflyfish




Offline
Indlæg: 360
Tilmeldt: Aug 2010
Besked: #1
Samureje
Bindeanvisning på min Samureje.

Jeg vil anbefale at binde på en krog, som har et lige og langt skaft. Jeg benytter Kamasan B950u str. 1.
Tråden er Bennechi 12/0 i farven tan.

Krogen belastes og med ca. 0,55 mm monofil line bygges bagkroppen op oven på krogskaftet.
Et stykke oliven Antron garn på ca. 50 mm bindes ind.
Eventuelle ben og flashstrå bindes. Jeg har benyttet klar elastik bånd i 0,40 mm og Midge Krystal Flash i blå og orange.
   


Med en dubbing i samme farve som Antron garnet laves en knold. Jeg har benyttet Ice Dubbing i farven oliven.
Antron garnet foldes fremover og bindes ned. Sørg for at fordele ben og flash på hver side af Antron garnet.
Antron garnet foldes bagover og bindes ned. Sørg for at bindes tæt op ad knolden, så det rejser sig i en vinkel ift. krogskaftet.
   


Øjnene bindes ind.
Et stykke Antron garn i fluo. orange bindes ind i et V set oppefra.
Et lille trekantet stykke 2 mm skum i farven tan bindes ind i et V set oppefra. Skummet trimmes, så der kun er et kort stykke på ca. 2 mm som stikker bagud. Billedet er taget inden, at skummet er trimmet.
   


En tot Polar Dubbing i farven tan bindes ind i et V set oppefra.
Steve Farrar Flash Blend fibre i farven Mullet Brown bindes ind i et V set oppefra.
Bemærk at indbindingspunktet for alle materialerne er kort.
   


Et billedet som viser V indbindingen og mængden af Polar Dubbing og SF Flash Blend.
   


Som rib bindes et stykke 0,15 mm fluorocarbon ind.
En Coq de Leon fjer, som har fået klippet fjerstrålerne på den ene side, i farven medium pardo bindes ind.
Lav en dubbingløkke.
   


Dubbingløkken tørnes frem til bagkroppen. Som krop har jeg benyttet Saltwater Dub II i farven tan.
Med 3-4 tørn tørnes CdL fjeren frem til bagkroppen.
   


Bind et stykke Scud Back 1/8 i farven tan ind på undersiden af krogen, og trim det, så det stikker ca. 5 mm frem foran krogøjet.
Lav en dubbingløkke og dub resten af krogskaftet.
Bind et stykke Scud Back 1/8 i farven tan ind som rygskjold.
Tørn ribben, afslut og børst med en dubbingbørste.
Resultatet skulle gerne være dette - altså bortset fra "CdL-antennen" Confused
   


Når bagkroppen laves med monofil linestykkerne, så sørg for at binde dem ind oven på krogskaftet, så profilen set nedefra bliver som på dette billed.
   


God bindelyst...
Christian
(Denne besked var sidst ændret: 17-02-2011 af 20:07 Saltflyfish.)
17-02-2011 19:39
Adversering
Brandt



Nordjylland/Aalb.
Offline
Indlæg: 3.990
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #2
RE: Samureje
Flot arbejde - fedt med fotos! Smile

Jeg er i tvivl om én ting alligevel: Hvad menes med dette (fra teksten til billede 8): Bind et stykke Scud Back 1/8 i farven tan ind på undersiden af krogen, og trim det, så det stikker ca. 5 mm frem foran krogøjet. ? Jeg synes ikke, at jeg kan se andet Scud Back end det, der bliver brugt til rygskjold.

Mvh. Brandt : )
Fiskelivet består av 51 veckors längtan och en veckas fjällfiske.
17-02-2011 20:50
Saltflyfish




Offline
Indlæg: 360
Tilmeldt: Aug 2010
Besked: #3
RE: Samureje
Hej Brandt

Tak for rosen.

På billedet af den færdige flue, kan du se det. Det ligger fladt på undersiden af krogskaftet, og det stikker frem foran krogøjet som "hale".
Håber at havørrederne har bedre syn end dig, og at de værdsætter (også) denne detalje...Wink


Mvh
Christian
17-02-2011 21:11
Brandt



Nordjylland/Aalb.
Offline
Indlæg: 3.990
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #4
RE: Samureje
Nu ser jeg det!! Den der haledetalje, som mange rejefluer har, den dropper jeg som regel, da jeg har en idé om, at stumpen forstyrrer fluens "gang". Jeg skal have brygget et par kopier af din reje en af dagene. Hvor lang tid er du om at binde sådan en svend - tænker, at jeg selv vil bruge 20 - 25 min pr stk? (Jeg har aldrig bundet på accord)Wink

Mvh. Brandt : )
Fiskelivet består av 51 veckors längtan och en veckas fjällfiske.
17-02-2011 21:38
Lars Troels



Møldrup - Viborg
Offline
Indlæg: 567
Tilmeldt: Feb 2010
Besked: #5
RE: Samureje
Virkeligt flot reje og dejligt detaljeret vejledning. Dertil kommer sjældent godt fotoarbejde! Smile

Hilsen

Lars T. [/b]

Har stænger der kaster 10 meter længere af sig selv. Medlem af FTAS Foreningen i Danmark
17-02-2011 21:47
Saltflyfish




Offline
Indlæg: 360
Tilmeldt: Aug 2010
Besked: #6
RE: Samureje
Er normalt også lidt skepsis ift. sådanne "haler" - især dem i stive fibre - men denne generer ikke fluens gang. Fluen står og går rigtigt i vandet, hvis du sørger for at få vinklen på munddelene ift. krogskaftet.
Der er mange trin, men bindeteknisk er fluen ganske simpelt, så det tager egentligt ikke så langt tid. Jeg bruger omkring 15-20 minuter pr. flue, men det er også hygge-binding med lidt pauser, hvor tankerne kredser omkring fiskeri. Dog forbereder jeg altid materialerne i forvejen - lidt effektivitet skal der jo være.

Tak for rosen, Lars.


Mvh
Christian
(Denne besked var sidst ændret: 17-02-2011 af 22:56 Saltflyfish.)
17-02-2011 22:23
Esben Ludvigsen



Kibæk
Fraværende
Indlæg: 1.264
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #7
RE: Samureje
Super flot reje,den fortjerner fiskene næsten ikke Tongue

/Esben
17-02-2011 22:24
Adversering
Sølvræven
Gæst




 
Besked: #8
RE: Samureje
Flot flue- flot vejledning og flotte billeder - 5 stjerner givet herfraSmile
17-02-2011 22:29
aov



Vesterbro Kbh.
Offline
Indlæg: 1.724
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #9
RE: Samureje
Dejlig reje.

Pænt bundet.

/Allan

http://www.customflies.dk
17-02-2011 22:56
Jeppe Madsen



Grenå
Offline
Indlæg: 404
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #10
RE: Samureje
Den skal da vist prøves, det kunne være sjovt at prøve at lave det knæk på en pattegris.
Det er godt nok en flot billed-serie, godt fundet på med det sidste billed, så det en del nemmere at forestille sig fluen mod en lys himmel.
17-02-2011 23:03
Klaus J
Redaktør


Slagelse
Offline
Indlæg: 1.349
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #11
RE: Samureje
Rigtig flot reje du har fået lavet der. Og er enig, det er kanon med den billed serie som illustrere rigtig fint.

Det er nok en jeg bliver nød til at prøve også, for mon ikke den kan overliste en seriøst stor og grum ørred Big Grin

Nu er jeg nok lidt krævende, men for at gøre det nemmere at følge med kan det måske være en hjælp med en lille kort opsummering af materialer der skal bruges inden billedserien således man har alt liggende foran sig inden man starter ? Smile Bare en lille tanke

Tight loops.. Crazy Line control.. -->

- Klaus J
- CI Fly-Casting Instructor

blog.klaus-flyfishing.dk
17-02-2011 23:27
john2000



Hundested
Offline
Indlæg: 195
Tilmeldt: Feb 2010
Besked: #12
RE: Samureje
Hej
Flot reje,fed ide det med at give den det knæk på ryggenSmile rart med billeder, siger mere end ord.

Må din bindetråd aldrig knække
17-02-2011 23:44