Stjerner:
  • 4 stemmer - 5 gennemsnit
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Ghost of the Börtingstone - (GotB) (eller Lindenborg-Nieren)
Brandt



Nordjylland/Aalb.
Offline
Indlæg: 3.997
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #1
Ghost of the Börtingstone - (GotB) (eller Lindenborg-Nieren)
Jægeren og Lystfiskeren havde fået nogle store FEDE skindstykker (kropshår fra polarræv) hjem i flotte farver. Super kvalitet!

Så sidder man ved stikket og skal have afprøvet varerne. Enten ved at binde kendte mønstre, eller som nu - der skal kreéres et spritnyt supervåben til de kræsne sølvtorpedoer. Den slags eksperimentering giver alt for ofte resultater, der ikke animerer til mangfoldiggørelse. Denne gang skulle der dog kun mindre justeringer til, før resultatet til fulde tilfredsstillede fluebinderen. Et hvidt sadelhackle og et orange speyhackle blev erstattet af en dubbingløkke med hvide rævehår inderst og orange yderst. Ghost of the Börtingstone ( GotB ) var født.

Materialerne påbindes i denne rækkefølge på FITS-røret (Andre rørtyper kan anvendes):
Krop: Sølv miniflatbraid
Forkrop: SLF dub i løkke farven skal være gul-orange af en art. Forkroppen skal bare være en kort, fyldig knold bag vingensindbindingssted Børstes godt op. Er med til at løfte vingen
Undervinge: Hvide kropshår fra ræv (eller andre bløde hår) Ret kort dråbeformet og bredt indbundet. En smule Angelhår i pearl m lilla skær.
Første hackle: Bløde rævehår i dubbingløkke. Inderst i løkken hvide hår yderst orange.
Mellemvinge: Lidt længere orange kropshår fra ræv e.l. taperet og bredt bundet. Ikke for kraftigt bundt, da det så dækker det hvide for meget. Lidt oliven/kobber Angelhair og evt et par strå "riflet" pearlflash
2. hackle: hot rød-orange saddelfjer - ret kort.
Overvinge: Endnu længere sorte rævekropshår sparsomt og bredt indbundet
Fronthackle: Sort saddel lidt længere end det forrige hackle
Afslut med sort conehead eller finurlig kinøjserhue.

[Billede: 003-2.jpg]

Der skal bindes nogle stykker:

[Billede: 011.jpg]

Og så lige som krogflue også. Her er der tilføjet orange tippethale for balancens skyld, og rævehårshacklet er erstattet af et hvidt saddelhackle (i hvert fald på mindre fluer).

[Billede: 007.jpg]

Inspirationen er hentet i "Nieren" fra Karup. Den lå på bordet og lyste med sin hvide undervinge og så det orange. Tilføjet i 2017: Da jeg ikke har været ved Vindelälven de seneste år, men til gengæld har haft særdeles gode oplevelser med fluen i min hjemlige å, så kalder jeg nu oftest fluen for "Lindenborg-Nieren"


Husk at lave den ret korte hvide undervinge fyldig, da den er med til at forhindre at vingen "fanges af krogen". Den bliver også let skjult under de overliggende vinger, når man binder á la Frödin med brede dråbeformede vinger. Imponerende liv i sådan en vinge, når den er under vand!

Mvh. Brandt : )
Fiskelivet består av 51 veckors längtan och en veckas fjällfiske.
(Denne besked var sidst ændret: 20-08-2017 af 21:13 Brandt.)
04-03-2011 18:04
Adversering
Esben Ludvigsen



Kibæk
Fraværende
Indlæg: 1.264
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #2
RE: Ghost of the Börstingstone
Det ser som sædvanlig godt Cool
04-03-2011 18:39
Brandt



Nordjylland/Aalb.
Offline
Indlæg: 3.997
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #3
RE: Ghost of the Börstingstone
(04-03-2011 20:14)Ole Bjørn Hansen Skrev:  Flot flue, Jørgen - navnet klinger bekendt... ?! Cool

Hej Ole
Bare vent til rygtet om fangsterne på spøgelset i løbet af sensommeren har spredt sig videnom! Cool

Tak for rosen, Esben.Smile

Mvh. Brandt : )
Fiskelivet består av 51 veckors längtan och en veckas fjällfiske.
04-03-2011 20:36
Lars Troels



Møldrup - Viborg
Offline
Indlæg: 567
Tilmeldt: Feb 2010
Besked: #4
RE: Ghost of the Börstingstone
Hej Brandt

Der er noget talent at spore. Hvis du arbejder hårdt videre, skal det nok begynde at ligne noget til sidst.Cool

Nej. Igen igen flot demonstration af lækker fluebinding, ledsaget af fin beskrivelse.

Sad faktisk her idag, efter årets første tur i Simested Å, og organiserede nogle eksemplarer af din version af Ræven. Den tror jeg tror vil være giftig, som åen ser ud ligenu. Smile

Hilsen

Lars

Har stænger der kaster 10 meter længere af sig selv. Medlem af FTAS Foreningen i Danmark
(Denne besked var sidst ændret: 04-03-2011 af 23:25 Lars Troels.)
04-03-2011 23:18
PeterMulbjerg
Admin


Vendsyssel
Offline
Indlæg: 3.011
Tilmeldt: Jan 2010
Besked: #5
RE: Ghost of the Börstingstone
Hej Brandt,
jeg har lagt mærke til at dine fluer har en forbløffende ensartethed (længde, drøjde osv.) - lægger du materialer op til et antal fluer eller er det "bare" erfaringen der gør det ?

For mig er det bla evnen til at lave ensartede fluer der kendetegner en fremragende fluebinder.

Og ja, for pokker - utroligt flotte fluer......!

Peter

"There is nothing permanent except change"

(Denne besked var sidst ændret: 05-03-2011 af 23:37 PeterMulbjerg.)
05-03-2011 23:36
Brandt



Nordjylland/Aalb.
Offline
Indlæg: 3.997
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #6
RE: Ghost of the Börstingstone
Hej Peter

Jeg binder normalt aldrig i serier. Ofte to - eller måske tre ens fluer, så skal der noget nyt til - og jeg lægger ikke materialer frem, men tager dem efterhånden, som jeg skal bruge dem. Det kan så betyde, at jeg til tider glemmer en af fluens bestanddele, hvilket er lidt surt når det opdages for sent - hvis fluen ellers er blevet vellykket.

Det betyder så også, at når jeg et par måneder efter binder en flue af samme mønster, så ligner den ikke helt de foregående. Så har jeg måske fået fat i en anden nakke eller nogle andre hår. Det er næsten uundgåeligt, når materialesamlingen har vokset sig rigelig stor. Wink

En dygtig fluekaster kan kaste flot med en skodstang, men en dygtig fluebinder kan kun binde skodfluer med skodmaterialer. Derfor har alle fluebindere en let genvej til gode fluer - køb kvalitetsmaterialer.Smile

Mvh. Brandt : )
Fiskelivet består av 51 veckors längtan och en veckas fjällfiske.
05-03-2011 23:58