Premiere/grønlænderfiskeri
LCB




Offline
Indlæg: 759
Tilmeldt: Jan 2010
Besked: #1
Premiere/grønlænderfiskeri
Hej Alle!

Er der nogen her på forum, der ikke som jeg er ramt af ombygning og sygt barn, som har været i åerne?

Man kunne jo godt forvente en god premiere med det kolde vejr vi har haft siden midten af december. Jeg husker dog et par andre premierer de sidste 15 år, som har været lige så lovende vejrmæssigt, og som skuffede fælt.

Når den 16. januar falder på en lørdag, så har jeg samme fornemmelse som når Juleaften falder på en lørdag - spild af en god helligdag Smile

Lars
16-01-2010 17:34
Adversering
Brandt



Nordjylland/Aalb.
Offline
Indlæg: 3.998
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #2
RE: Premiere/grønlænderfiskeri
I Lindenborg var det sparsomt med fangster - men det var godt at få støvet af stangen og de gule ærter var lisså goe som altid!

Mvh. Brandt : )
Fiskelivet består av 51 veckors längtan och en veckas fjällfiske.
16-01-2010 17:55
Claus Bech-Petersen



Sorø
Offline
Indlæg: 837
Tilmeldt: Nov 2009
Besked: #3
RE: Premiere/grønlænderfiskeri
Hej Lars,
Arbejdsramt. Men hvis det på nogen måde kan lade sig gøre at komme ud mandag, så ...

Jeg har dog ikke de vilde forventninger til det - trods kulden. I mine lokale vandløb er kulden ikke så afgørende. Og jeg synes faktisk heller ikke, at det var tilfældet i min barndoms å. Min oplevelse er helt overvejende, at fiskeriet er fremragende de enkelte år, hvor vi har haft en meget våd vinter og åerne er fyldt helt op med vand. Jeg ved ikke helt, hvad det kan skyldes - men har en lille teori om, at mange grønlændere pendler mellem hav og å og er mest tilbøjelige til at stikke næsen ind i ferskvand, hvis der for alvor bliver lukket vand ud, så de opdager vandløbet. I øvrigt topper fiskeriet efter min erfaring først senere på foråret, hvilket ikke just understøtter kuldeteorien.

Det leder hen til et spørgsmål, som jeg tidligere har funderet over: Nemlig om den vedtagne logik med "kulde = grønlændere" reelt holder vand? Eller om det blot er en gammel skrøne? Eller om den måske er regionalt betinget og grønlændernes optræk har forskellig årsag i forskellige dele af landet?

Hvad er jeres erfaringer / teorier?

Claus

http://www.ussingbech.dk
17-01-2010 00:02
Brandt



Nordjylland/Aalb.
Offline
Indlæg: 3.998
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #4
RE: Premiere/grønlænderfiskeri
Hej Claus

Jeg er ret enig i dine betragtninger. Men nogle faste teorier har jeg ikke længere - der er uoverskueligt mange parametre. Stigende temperaturer er dog altid godt for fiskeriet. Når der i dag ikke blev fanget ret meget i min å, er det jo ikke nødvendigvis fordi, der ingen fisk er oppe. Det er temmelig svært at vide - og netop det er en væsentlig del af magien i vores forehavende. Men ét er sikkert - lige pludselig sidder der en på min flueBig Grin

Mvh. Brandt : )
Fiskelivet består av 51 veckors längtan och en veckas fjällfiske.
(Denne besked var sidst ændret: 18-01-2010 af 23:45 Brandt.)
17-01-2010 01:41
Claus Bech-Petersen



Sorø
Offline
Indlæg: 837
Tilmeldt: Nov 2009
Besked: #5
RE: Premiere/grønlænderfiskeri
Jeg var lige et smut ved åen (Vestsjælland). Ingen fisk - men en super dag med vindstille, skyer, nyfalden sne og kun en lille smule is på linen ... Der er ikke mange premierer med så perfekte vejrforhold, så det var herligt at opleve.

Som ventet var der meget lavt og klart vand, og det smitter af på fiskeriet. Skarverne hjalp nok heller ikke på ørredernes velbefindende Angry

Masser af is på dele af åen. Et enkelt sted, hvor strømmen er meget bred og lavvandet, kunne man faktisk gå 4-5 meter ude på isen og fiske en smal rende, hvor der var åbent vand. Det var ret sjovt - og en noget uventet oplevelse.

Claus

http://www.ussingbech.dk
18-01-2010 22:12
Frederik



København N
Offline
Indlæg: 714
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #6
RE: Premiere/grønlænderfiskeri
Hej Claus
jeg lå og drønede lidt forvirret rundt på vestsjælland i søndags for at finde nogle pladser jeg ikke havde fisket på før og havde glemt GPS og der passerede jeg en del mindre vandløb og oplevede ligesom dig at der var flokke af skarv der stod klar ved åerne, så kan jeg jo samtidig se på 123 at det er et landsdækkende problem når søer og fjorde er frosset til. Det ville fandme være ærgeligt hvis det betyder en tilbagegang for en å´s ørredstamme, er det noget som sker hvert år eller det kun fordi vi har haft eksceptionelt meget kulde i år?
18-01-2010 23:19
Claus Bech-Petersen



Sorø
Offline
Indlæg: 837
Tilmeldt: Nov 2009
Besked: #7
RE: Premiere/grønlænderfiskeri
Hej Frederik,

Det er min oplevelse, at det er værst, når isen lukker søerne. Men de er i åen hele året, og det er en pestilens. Sidste år så jeg flere skarv, der var på bækørred-fiskeri, og det var lige hårdt nok...

Hvad det reelt betyder, at de tager en tur i åen i en kuldeperiode, skal jeg ikke kunne sige. Men der er ingen tvivl om, at skarv har været medvirkende til at tømme mange vandløb i Europa. Selv lange stræk af Rhinen har de angiveligt fisket tomme. Og ved øvre Gudenå er skarv vel nærmest den eneste mulige forklaring på, at bestanden af ørred og stalling ikke længere er som før.

Claus

http://www.ussingbech.dk
18-01-2010 23:25
Adversering
Frederik



København N
Offline
Indlæg: 714
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #8
RE: Premiere/grønlænderfiskeri
Hej Claus
Det er jo bare skide frustrerende som naturelsker at skulle ønske drab af dyr som regulering af naturen, men det må man da håbe at det bliver til hvis bestanden af skarv er i stadig vækst.

Jeg var i sommers på en gåtur i en skov ved rørvig som holder en stor skarv flok (hedder det en flok?), og udover at bliver skidt på så var det jo generelt en lidt nedslående oplevelse at se hvor meget de kan ødelægge af skov og så at tænke på at alt det grå lort er fordøjet fisk fra omkringliggende søer, åer og kystAngry

Jeg kunne forstå på en anden debat at skarven næsten har været uddød og derfor blev fredet, hvornår var den truet?
18-01-2010 23:42
Sølvræven
Gæst




 
Besked: #9
RE: Premiere/grønlænderfiskeri
(18-01-2010 23:19)Frederik Skrev:  Hej Claus
jeg lå og drønede lidt forvirret rundt på vestsjælland i søndags for at finde nogle pladser jeg ikke havde fisket på før og havde glemt GPS og der passerede jeg en del mindre vandløb og oplevede ligesom dig at der var flokke af skarv der stod klar ved åerne, så kan jeg jo samtidig se på 123 at det er et landsdækkende problem når søer og fjorde er frosset til. Det ville fandme være ærgeligt hvis det betyder en tilbagegang for en å´s ørredstamme, er det noget som sker hvert år eller det kun fordi vi har haft eksceptionelt meget kulde i år?

Hej Fredrik

Det er kun pga kulden / isen at de samler sig ved åben vand, i milde vintre kan skarven sagtens finde den føde den har behov for hvor den normalt furagere.

Med hensyn til om det har betydning for en given bestand, så tror jeg ikke du skal tillægge det den store værdi....

Nu er skarven en udskældt fugl med øgenavne som flyvende rotte, ålekrage osv...men det er faktisk en spændende og flot fugl, der er altid en flok af dem i svejebassinet hvor Gudenå passere Randershavn, det er sjovt at se dem jage i flok, her er der ingen tvivl om at det er en koordineret indsats, med det formål at "omringe" stimerne af aborre, skaller og millinger......

Hvis vores fiskebestande ikke kan klarer følgerne af skarven hugst, så er det ikke dens skyld, men mere et udtryk for en menneske skabt ubalance i naturen pga forurening og overfiskeri.......

Citat:
Skarven (eller ålekragen) (Phalacrocorax carbo) kan blive op til 91 cm. For et par menneskealdre siden blev skarven udryddet som dansk ynglefugl, for fiskerne betragter den som en konkurrent, og fordi den ødelægger redetræerne. Men i 1938 begyndte skarven at yngle i en koloni på Langeland, hvorfra den atter forsvandt i 1946. Fra 1949 til 1956 ynglede der op til 300 par ved Ålholm på Langeland, og på Vårsø i Horsens Fjord har der siden 1944 været en koloni på op til 500 par. Efter at have været fredet, er den nu almindelig igen i hele landet, blandt andet er der store kolonier ved Brændegårds Sø på Sydfyn og på Ormø ved Sydsjælland. Desuden er skarven almindelig på træk og som vintergæst.

Den bygger rede af store grene og kviste højt til vejrs i løvtræer, tit er der mange reder i et træ. I maj lægger skarven 3-5 aflange æg med et ydre kalkagtigt lag, som delvis skjuler den underliggende blå skal.

Den lever mest af ål, ålekvabber og sild, som den dykker efter. Den findes ved Vadehavet, fordi ål, ålekvabber og sild kommer ind når det bliver højvande. Skarven svømmedykker, når den jager.

Skarven lever også på Æbelø, der er store træer, hvor den kan lave reder. Når man går over til Æbelø ad ebbevejen, så kan man se, at på næsten alle bundpæle sidder der skarve og venter på, at der kommer en fisk forbi.

Kilde Wikipedia...

En lidt "snæver" beskrivelse af skarven...

Venligst

/Claus


Vedhæftede Fil(er) Billede(r)
   
18-01-2010 23:52
Claus Bech-Petersen



Sorø
Offline
Indlæg: 837
Tilmeldt: Nov 2009
Besked: #10
RE: Premiere/grønlænderfiskeri
Jeg kan ikke detaljerne med fredningerne.
Jeg ved bare, at jeg af og til får lyst til at købe en riffel ...
Heldigvis er vi dog kommet så langt, at det ikke længere er absolut forbudt at sige skarv og regulering i samme sætning.
Claus

http://www.ussingbech.dk
19-01-2010 00:08
Frederik



København N
Offline
Indlæg: 714
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #11
RE: Premiere/grønlænderfiskeri
sølvræv
tak for info, jeg havde selv tænkt at vi ikke rigtig kan tillade os at skyde skylden på en fugl når vi selv er de værste, men det var rart at få et lidt mere "positivt" perspektiv på tingene. Jeg vil nu stadig holde på at der er noget skræmmende over dem, måske fordi de minder om mennesket ved at svine og vokse mere end hvad godt er.

Som dreng kørte jeg hver dag over storstrømsbroen fra falster til sjælland på vej til og fra skole. Der passerer man en lille ø som var tidligere skarv koloni, men efterladt som en spøgelses ø og der var en mærkelig tiltrækning ved det, jeg sad ihvertfald ofte med snuden mod ruden og kiggede derned så jeg forstår da også interessen for dem og deres gøren.
19-01-2010 00:09
Claus Bech-Petersen



Sorø
Offline
Indlæg: 837
Tilmeldt: Nov 2009
Besked: #12
RE: Premiere/grønlænderfiskeri
Hej sølvræv,

Jeg er helt enig i, at det ikke er skarvens skyld. Men hvis den skaber problemer pga. en menneskeskabt ubalance, må vi vel også have lov til at prøve at ændre på den ubalance ...

Jeg kan i øvrigt godt være bekymret for, at skarv-problemet blot er et forvarsel om, hvad der venter, både i vandet og på land, når nye arter kommer til og gamle forsvinder, så den økologiske balance forstyrres. Det kommer næppe til at gå helt stille af.

Mht deres skadevirkninger i ferskvand: Vi er enige om, at fuglene normalt ikke er et kæmpe problem - i hvert fald ikke alle steder. Men læs lige, hvad Günther Feuerstein skriver på sin hjemmeside om hans praktiske erfaringer med fuglene.

"During the last 20 year years the waters in Austria were badly harmed by cormorants and lately also by mergansers (stor skallesluger/claus). Their population exploded from some ten thousand to meanwhile about 1,5 -2 billion birds. They nearly extinguished the graylings in many rivers in Austria, Germany and Switzerland as they discovered the rivers to be an excellent food supply during their stay in winter especially when the lakes freeze. I well remember a winter day at the river Drau when I was fishing for Danube salmon(Hucho hucho). A sudden splash-like noise in my back made me turn upstream. I nearly got shocked seeing about eighty cormorants on the water killing and swallowing "my" beloved graylings. After I scared them away there were dead graylings everywhere. Some of them were badly hurt and some seemed not to have been touched at all".

Det er vel heller ikke helt tilfældigt, at European Angler's Alliance har brugt rigtig mange kræfter på at sikre, at man kan regulere skarven, fordi de skader fiskebestandene.

Claus

http://www.ussingbech.dk
19-01-2010 00:27