Stjerner:
  • 0 stemmer - 0 gennemsnit
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Drønet
Claus Bech-Petersen



Sorø
Offline
Indlæg: 836
Tilmeldt: Nov 2009
Besked: #1
Drønet
Det må snart være 30 år siden, at Drønet blev præsenteret i Sportsfiskeren. Hvis min hukommelse ellers er nogenlunde intakt, hed både fluens og artiklens skaber Mogens Damgaard Røn.

[Billede: 1326636770_resized.jpg?width=720&height=472]

Jeg faldt for den i mine øjne smukke blanding af guld, silvertippet og orange, da jeg i sin tid læste artiklen, og fluen er stadig fast inventar i mine flueæsker, fordi jeg synes, at farverne passer rigtig flot til en solrig septemberdag, hvor der er friske havørreder i åen. Det er da også under de forhold, jeg har haft bedst held med Drønet. Modellen her er bundet på en str. 6 krog - men jeg har fået fisk på alle størrelser fra 2 til 8.

Fangsterne har primært været havørred, men enkelte steelhead er det også blevet til - både i Himmerland og Canada.

Hovedet på fluen her er sort, hvilket som jeg husker det er i overensstemmelse med originalen. Jeg synes dog, at det passer bedre med et hoved af brun bindetråd / klar lak, og det er sådan jeg normalt binder den. Som altid på mine havørredfluer af denne type har jeg snydt med hacklet og bundet det falsk i stedet for på 'den rigtige måde'.

Claus

Drønet
TMC 7989 str. 6
Tråd: Sort (evt. brun)
Tag: Gul silke
Hale: GP crest
Butt: Sort struds
Krop: Flad + oval guldtinsel
Hackle: Orange hane
Vinge: Silvertippet egern

http://www.ussingbech.dk
15-01-2012 16:23
Adversering
Brandt



Nordjylland/Aalb.
Offline
Indlæg: 3.992
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #2
RE: Drønet
Man bliver jo helt nostalgisk, når egernvingerne dukker op på skærmen. Det var jo i den grad standartmaterialet til vinger en overgang. Præcis dette mønster husker jeg ikke - måske det er på tide, at få gennemset nogle ældre årgange af diverse fiskeblade.

Mvh. Brandt : )
Fiskelivet består av 51 veckors längtan och en veckas fjällfiske.
15-01-2012 18:55
PeterMulbjerg
Admin


Vendsyssel
Offline
Indlæg: 3.003
Tilmeldt: Jan 2010
Besked: #3
RE: Drønet
Efter de sidste dages kamp med Mallard vingerne Dodgy er det helt rart at se at de ikke er absolut nødvendige for at lave en flue der ser godt ud Cool

Peter

"There is nothing permanent except change"

http://prmulbjerg.wixsite.com/pmrodandknifeco
15-01-2012 20:57