Stjerner:
  • 2 stemmer - 4.5 gennemsnit
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Pimped Johannes
Lars P



Aarhus
Offline
Indlæg: 42
Tilmeldt: Mar 2010
Besked: #1
Pimped Johannes
Der er fluer, hvis komposition af uransagelige grunde tiltaler en i en grad så man bare må tro på dem - og vedblive med at binde dem. Også selvom de måske aldrig har bibragt en den store fiskelykke.

Karup Å fiskeren Johannes Laursens "Johannes" er én af dem, jeg altid vender tilbage til ved fluestikket. Omend jeg må erkende, jeg aldrig har fanget en eneste fisk på den. En kæmpe bølge efter fluen en morgen ved Røjbæk for år tilbage har hidtil været det nærmeste, og spøger stadig i tankerne. Det syn byder mig at blive ved med at forsøge ... sammen med bevidstheden om, at andre har brugt den med stor succes.

I en situation uden fiskeheld er der som bekendt intet der er helligt, og derfor har jeg i min kvide overvejet, hvordan Johannes kunne shines lidt op. Blive mere nutidig uden at miste hovedindtrykket og måske forløse min drøm om at fange en havørred i Karup på den. En nys indkøbt pose angeldub gav idéen, der skal forfølges den kommende sæson. For det skal blive løgn, skal det! I år skal det være Smile

I stil føjer Johannes sig smukt til den danske tradition med hvidvingede fluer til laks og havørred med favoritmønstre som Skjerns Fancy, Coachman og Beaufort Moth. I originalversionen lyder mønstret:

Hale: Rødt uldgarn
Rib: Embossed guldtinsel
Krop: Påfugleherl
Hackle: Furnance hane (full)
Vinge: Hvide hacklespidser
Hoved: Sort

Og pimped op på rør:

Rør: Fits str. M, 1 1/2"
Hale: Fluo rød antron (taperes, hvis man tror på den slags)
Rib: Mini flatbraid i guld
Krop: Angel Dub X-mas Tree
Kropshackle: Furnance hane
Fronthackle: Furnance hane
Vinge: Hvid kaninstrib
Hoved: Sort

Kryds venligst fingre Smile

*Lars P


Vedhæftede Fil(er) Billede(r)
       
(Denne besked var sidst ændret: 01-04-2012 af 18:16 Lars P.)
01-04-2012 18:12
Adversering
Brandt



Nordjylland/Aalb.
Offline
Indlæg: 3.992
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #2
RE: Pimped Johannes
Dén kan fange fisk!!! Cool

Mvh. Brandt : )
Fiskelivet består av 51 veckors längtan och en veckas fjällfiske.
01-04-2012 20:07
Lars P



Aarhus
Offline
Indlæg: 42
Tilmeldt: Mar 2010
Besked: #3
RE: Pimped Johannes
Tak for tilliden Brandt Smile Ville djævelsk gerne fange en fisk på den flue!

Mvh.

*Lars P
01-04-2012 20:55