Stjerner:
  • 4 stemmer - 4.5 gennemsnit
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Hardy's Favourite - a beauty from the past
Brandt



Nordjylland/Aalb.
Offline
Indlæg: 3.998
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #1
Hardy's Favourite - a beauty from the past
Hardy’s Favourite

I vore tider oversvømmes fluefiskerne af nye og revolutionerende fluemønstre – ofte er der tale om helt nye fluetyper. Enkelte af disse får et heftigt, men ofte kortvarigt liv, og kun meget sjældent får de rigtigt fodfæste på sigt. Men ét er sikkert – mange af de gamle mønstre, der i fin stil har holdt ud gennem mere end 100 år, er nu i alvorlig fare for at glide ud i glemslernes tåger. Det drejer sig især om de mange mønstre med fjervinger. Enkelte af disse gamle skønheder overlever kun i fremtiden, hvis der findes en fornuftig hårvingevariant af mønsteret. Ellers er det fluer som Red Tag og Zulu, der stadigvæk lever i bedste velgående, da de jo slet ingen vinge har.

En af de fluer, som alle havde i æsken med å-fluer, da jeg var dreng, var den hæderkronede Hardy’s Favourite. Den var jo gudesmuk, havde kombinationen af påfugl og rødt, der altid tager fisk, og så ikke mindst – navnet! Engelske Hardy stod i lystfiskerens bevidsthed som det ypperste, og for de fleste helt uopnåelige, når det drejede sig om fiskegrej og tilhørende udstyr.

[Billede: 064_zpsbed457b2.jpg]

James Hardy fra Hardy Brothers Tackle Company bandt fluen helt tilbage i 1870’erne. Om fluen hedder det, at den blev brugt med stor succés ”for rivertrout and as lochfly fished on the point.” Det formodes, at en populær krogstørrelse til fluen har været omkring str. 12. Om mange ”favourite”- eller ”fancy-fluer” siges det, at de ikke er imitationsfluer, men rene fantasiprodukter. Om det også gælder for James’ flue, ved jeg ikke, men i det jyske fik den engelske flue, som så mange andre af dens engelske fætre, en flot karriere som havørredflue på kroge i str. 10 – 4.

Der findes mange varierende materialebeskrivelser, derfor bliver materialelisten herunder måske lidt uoverskuelig.

Krog: Vådfluekrog i ønsket størrelse, eller som her TCM 900BL / Partridge CS42

Bindetråd: Sort

Hale: Brown mallard (originalt), men som regel ses den med fibre fra natur guldfasan-tippet

Krop: Rød eller burgundy floss ribbet med påfugl herl. Da ribben kun holder til én fisk, så er stort set alle enige om, at binde kroppen med påfugleherlen og derefter ribbe med floss. Claret floss ses også ofte brugt som rib. Det er brugt på den ene af de to viste fluer. Desværre fremstår farven på fotoet lidt for blå.

Hackle: Lys agerhøne fra brystet. Fluen fisker også fint med hackle af de mere brune rygfjer, hvis man syn’s

Vinge: Her opgives mange muligheder. Svingfjer fra sneppe (til de mindre fluer), fra fasanhøne (til de lidt større), fra brun kalkun (til de største) eller halefjer fra en guldfasan hun. Brown mallard er også set flere steder, eller som her – armsvingfjer fra påfugl (tror jeg det er).

Når der nu findes så mange varianter af klassikeren, så kommer der lige en til her. Forleden kunne man, om man trodsede vinterens værste snestorm, opleve fluebinderkongen Mikael Frödin i Aalborg hos Jægeren og Lystfiskeren. Naturligvis kæmpede jeg mig gennem de hvirvlende snemasser, og jeg fik som forventet fuld valuta for anstrengelserne. Der ud over fik jeg personligt overrakt noget af GuideLines nye stærke flatbraidmateriale i farven burgundy, som jeg ikke kunne undvære, da jeg netop havde en Hardy’s Favourite-produktion i gang derhjemme. Så her kan du se en giftig havørredversion af Hardy-fluen med burgundy flatbraid-rib bundet på Partridge’s fede bomber-krog.

[Billede: 101_zpsca9d1e1a.jpg]

K&b
Brandt

Mvh. Brandt : )
Fiskelivet består av 51 veckors längtan och en veckas fjällfiske.
(Denne besked var sidst ændret: 26-01-2014 af 17:20 Brandt.)
25-01-2014 23:47
Adversering
Lars P



Aarhus
Offline
Indlæg: 42
Tilmeldt: Mar 2010
Besked: #2
RE: Hardy's Favourite - a beauty from the past
Smuk flue, smukt bundet, fin historie. Hvad mere at sige Smile

Med venlig hilsen

*Lars P

"All in all, I would rather be in Philadelphia"
26-01-2014 11:24
Kent Hansen



Vebbestrup. 9500
Offline
Indlæg: 494
Tilmeldt: Dec 2009
Besked: #3
RE: Hardy's Favourite - a beauty from the past
Hey Brandt,

Nu stopper du med de flotte fluer, fortællinger og billeder - jeg magter det ikkeBlushBlush

Jeg får sådan en trang til at lave ligeså flotte flotte indlæg, men mangler både tid, skills og materialer. Dog har jeg selv gang i de fjervingede fluer når jeg sidder ved stikket - meeen der er sgu lang vej igenDodgy

Men fanme flotte fluer som altidCoolCool

Lige et spørgsmål angående hacklet - når du laver falske hackler - laver du så et almindeligt hackle og "tvinger" fibrene nedenunder eller binder du et bundt ind istedet? Jeg tvinger dem, men er lidt interesseret i hvad der egentlig er nemmest/originalt?

Cheers,

Kent

"Always carry a flagon of whiskey in case of snakebite and furthermore always carry a small snake."
by W.C. Fields
26-01-2014 15:14
LCB




Offline
Indlæg: 759
Tilmeldt: Jan 2010
Besked: #4
RE: Hardy's Favourite - a beauty from the past
Dejligt indlæg, Brandt! Tak for at holde fokus på de gode, gamle fluer!

Og fornemt bundne er de jo, som vanligt fra din hånd!

Lars
26-01-2014 15:43
Brandt



Nordjylland/Aalb.
Offline
Indlæg: 3.998
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #5
RE: Hardy's Favourite - a beauty from the past
(26-01-2014 15:14)Kent Hansen Skrev:  Lige et spørgsmål angående hacklet - når du laver falske hackler - laver du så et almindeligt hackle og "tvinger" fibrene nedenunder eller binder du et bundt ind istedet? Jeg tvinger dem, men er lidt interesseret i hvad der egentlig er nemmest/originalt?

Cheers,

Kent

For mig er falske hackler hackelfibre eller hår, som i et bundt er monteret under krogen. Her har jeg tørnet hacklet normalt, hvorefter det er "tvunget lidt ned" og holdt fast med et par tørn bindetråd. "Nedbundet hackle" kaldes det muligvis(?) Det er meget sjældent, at jeg anvender falskt hackle, selv om det er ret nemt - nærmest lidt snyd, vil jeg sige.

Mvh. Brandt : )
Fiskelivet består av 51 veckors längtan och en veckas fjällfiske.
(Denne besked var sidst ændret: 26-01-2014 af 18:14 Brandt.)
26-01-2014 17:15
Jan Fensten



Aarhus
Offline
Indlæg: 2.217
Tilmeldt: Oct 2009
Besked: #6
RE: Hardy's Favourite - a beauty from the past
Pyha Brandt.

Endnu engang puster du til trangen til at iføre sig nickers, uldsokker, merskumspibe og sixpence.

Og endnu engang en flot flue fra dit stik.

Mvh.

Jan

"Det handler ikke om at turde. Det handler om at have lyst" Jørn Utzon
(Denne besked var sidst ændret: 26-01-2014 af 21:40 Jan Fensten.)
26-01-2014 21:19
Brandt



Nordjylland/Aalb.
Offline
Indlæg: 3.998
Tilmeldt: Jun 2009
Besked: #7
RE: Hardy's Favourite - a beauty from the past
Tak for roserne. Hvis nogen gerne vil lege med fjervinger, så prøv med nogle March Browns eller denne tråds flue med fasanhønesvingfjer. De er dejligt taknemmelige. Når jeg får bakset en tekst sammen kommer March Brown herind. Det kræver lidt research først.

Mvh. Brandt : )
Fiskelivet består av 51 veckors längtan och en veckas fjällfiske.
26-01-2014 21:34
Adversering