Knive
Allan Wermuth



Odense
Offline
Indlæg: 885
Tilmeldt: Aug 2009
Besked: #1
Knive
Hej

Nu er det jo temmelig kompliceret, at bruge kniv i Danmark ......... men bortset fra dette, så er jeg lidt nysgerrig efter at vide hvilke knive i benytter til jeres fiskeri og fritidsliv.

Selv har jeg i øjeblikket 2 knive, hvor jeg hovedsagelig har benyttet en Fiskar dolk med kunststof håndtag, som jeg har haft i mange år. Jeg har også en mægtig fin Helle Harding, som er lavet med 3 lags lamineret stålblad ......... den er bare så flot, at jeg næsten ikke nænner at bruge den, og jeg frygter også lidt at den kan være besværlig at slibe skarp igen, hvis den bliver sløv.

Hvad ville jeres bud være på gode knive, som er robuste og forholdsvis nemme at slibe? Jeg har set lidt på knivene fra Brusletto, men er deres knivblade lettere at slibe og holde skarpe?

Mvh
Allan
19-08-2016 11:31
Adversering
Erik Nielsen




Offline
Indlæg: 21
Tilmeldt: Nov 2012
Besked: #2
RE: Knive
Hej Allan

De fleste af mine aktive friluftsdolke er fra Fällkniven.
Mest 'med i skoven' er en WM1 model.
Fjeldturmodellen er en altid en F1.
Med "musemåtte" slibning er de til at få rimeligt skarpe.

Lommeudgave til friluftsbrug er en Enzo PK70.
Rigtig godt stål, og imho let at få slebet zero-edge skarp på en vådslibesten (eller 2 eller 3....) .

Bruger Mora's (rustfri) knive, hvis jeg ved at kniven vil få 'tæsk'.
De er til at betale, hvis / når de bliver for hærgede Smile

Har lavet knive førhen.
Helle, Mora, Brusletto mfl. (skandinaviske knivfabrikanter) bruger tit 12C27 eller lignende stål.
Det holder ok æg og er relativt nemt at får slebet skarpt igen.

Fisketurknivene er keramiske fra Lidl/Aldi mfl.
De er helt rustfri, de holder skæret forholdsvis godt - så længe man ikke bruger kniven som brækjern.
De går formentlig i stykker hvis du taber dem på sten og andre hårde overflader, men en ny koster under 100 Smile

Der er mange måder at slibe knive på.
Nogen foretrækker "musemåtte", nogle synes at maskiner er det rigtige (ex. Tormek), og nogle 'elsker' at slibe på vådslibesten.
Også en del der synes Lansky er godt.
Valg af slibeudstyr afhænger imho af knivtype, feks. er skandinaviske knive med 'bred slibefas', imho lette at håndtere på en vådslibesten.

Om du skal bruge din Harding ?
Gemmer du også dine fine fluehjul i skuffen, og bruger et Danica eller ?
Imho - brug den og glæd dig over den - skuffedronninger er usexede !

K&B
Erik
(Denne besked var sidst ændret: 19-08-2016 af 16:11 Erik Nielsen.)
19-08-2016 16:10
Swebbe




Offline
Indlæg: 318
Tilmeldt: May 2010
Besked: #3
RE: Knive
Hej Allan

Ja jeg ved godt, at jeg slet ikke kommer med et tilnærmelsesvis sexet indspark her, men min absolut bedste kniv-investering, når det gælder fiskeriet, må helt klart være min lange Rapala Soft grip filetkniv.

Soft Grip Normal

Jeg mener at jeg har den lange 23 cm version, men det kan også være det "kun" er 18 cm versionen, det er nu nok heller ikke så afgørende. Den har i knivøjemed et ganske kedeligt blødt stål, er jeg sikker på, men til gengæld er den vildt nem at gøre lynende farligt skarp hver gang. Den holder slf. af denne grund ikke skæret vildt godt og æggen bliver også en smule medtaget med tiden. Pointen er, at det er absolut ligegyldigt, da den hver eneste gang med et par strøg er vildt skarp igen og har en god tynd ret fleksibel klinge.

Startede med den mindste af dem (som jeg stadig ofte har med ud i pontonbåden som backup), men den kommer til kort ved filetering af alt over 30 cm pga. det korte blad.

Den er som sagt ikke sexet, den er slet ikke dyr og den er helt igennem kedelig som kniv, men den er et absolut top-redskab til at filetere fisk (og det er vel trods alt hovedformålet med en fiskekniv?).

Kan nu se inde på Rapala's side, at de også fører en ultra-tynd version af samme model, som jeg faktisk selv længe har ledt efter, da jeg ikke rigtigt kan se fidusen i en bredere klinge, når der skal ordnes fisk. Den er en god længde på 20 cm og har, som man kan se, smalt blad hele vejen, optimalt for filetering.

Soft Grip Thin

Jeg har slf. (som gl. spejder) også en stak andre knive til friluftsbrug, også hjemmegjorte, men de ser nu ikke ret meget praktisk anvendelse, selvom de også er ganske habile.
Har dog brugt min gamle Opinel foldekniv en del, da den jo er ret nem og praktisk at have med til vandet i en let udrusning og klarer de fleste opgaver. Det er så en gl. model med carbon-stål, som også er meget let at skærpe, men også nemt oxiderer.

Hvis jeg skulle finde et godt og lækkert kompromis til lystfiskeren ville jeg nok vælge denne her foldekniv fra Buck, som jeg har set mig lidt lun på:

Buck Folder Heart

- Jeppe Lyngsø
19-08-2016 16:11
Allan Wermuth



Odense
Offline
Indlæg: 885
Tilmeldt: Aug 2009
Besked: #4
RE: Knive
(19-08-2016 16:10)Erik Nielsen Skrev:  Hej Allan

De fleste af mine aktive friluftsdolke er fra Fällkniven.
Mest 'med i skoven' er en WM1 model.
Fjeldturmodellen er en altid en F1.
Med "musemåtte" slibning er de til at få rimeligt skarpe.

Lommeudgave til friluftsbrug er en Enzo PK70.
Rigtig godt stål, og imho let at få slebet zero-edge skarp på en vådslibesten (eller 2 eller 3....) .

Bruger Mora's (rustfri) knive, hvis jeg ved at kniven vil få 'tæsk'.
De er til at betale, hvis / når de bliver for hærgede Smile

Har lavet knive førhen.
Helle, Mora, Brusletto mfl. (skandinaviske knivfabrikanter) bruger tit 12C27 eller lignende stål.
Det holder ok æg og er relativt nemt at får slebet skarpt igen.

Fisketurknivene er keramiske fra Lidl/Aldi mfl.
De er helt rustfri, de holder skæret forholdsvis godt - så længe man ikke bruger kniven som brækjern.
De går formentlig i stykker hvis du taber dem på sten og andre hårde overflader, men en ny koster under 100 Smile

Der er mange måder at slibe knive på.
Nogen foretrækker "musemåtte", nogle synes at maskiner er det rigtige (ex. Tormek), og nogle 'elsker' at slibe på vådslibesten.
Også en del der synes Lansky er godt.
Valg af slibeudstyr afhænger imho af knivtype, feks. er skandinaviske knive med 'bred slibefas', imho lette at håndtere på en vådslibesten.

Om du skal bruge din Harding ?
Gemmer du også dine fine fluehjul i skuffen, og bruger et Danica eller ?
Imho - brug den og glæd dig over den - skuffedronninger er usexede !

K&B
Erik

Ja, du har ret ........ knivene skal bruges, men det bliver som oftest den fra Fiskar, som er med på tur .....

-Allan
19-08-2016 16:23
Mikkel Hald




Offline
Indlæg: 25
Tilmeldt: Apr 2015
Besked: #5
RE: Knive
En Buck Ranger foldekniv. Kompakt og bombesikker. Så kan du også flække en hjort hvis du fanger en i bagkastet.
Min fars gamle Geilo kniv. kommer også nogle gange med på tur.

Efter min mening går man aldrig galt i byen med de nordiske mærker (Brusletto, Helle osv... )

Vh. Mikkel
20-08-2016 08:28
Allan Wermuth



Odense
Offline
Indlæg: 885
Tilmeldt: Aug 2009
Besked: #6
RE: Knive
Der findes garanteret mange fine knive, men hvis en kniv er hulslibet, altså hvor æggen/skæret er konkavt, så får man vel lidt problemer i forhold til selv at få dem slebet op ....... eller?

Jeg er vidende om, at Peter Mulbjerg selv bygger knive og garanteret har styr på alt dette, så havde håbet at han måske havde læst og svaret i denne tråd.

Har overvejet at anskaffe mig én af de større same-knive til næste sommers tur til Svensk Lappland, hvor sådan en vil være praktisk som både kniv og i en snæver vending kunne fungere som "flækøkse" Wink

-Allan
20-08-2016 08:37
Erik Nielsen




Offline
Indlæg: 21
Tilmeldt: Nov 2012
Besked: #7
RE: Knive
Generelt er de fleste kommercielt fremstillede 'store sameknive' lavet af relativt blødt stål.
Lige som økser.
Det gør at de kan tåle at blive brugt som hugknive ala machetter o.lign. uden at de får udrivninger i æggen.
Men brug dem som løfte/bræk-stang og de bøjer.

Der er knivmagere der laver sameknive med godt stål - knivene er dyrere og mindre egnede som hugknive imho.
Og de vejer stadig ....

Samme vægt giver både en 10cm dolk (Mora 546 ell 511 ?) og en lille økse ....

eller en 10cm dolk og en (Bahco e.lign.) foldesav ?
(Det er det jeg har med i 'lommen' på fjeldturen Smile )

Hulslebne knive er ikke sværere at slibe end scandi slebne (stor flad slibefas).
Læg kniven ned på slibestenen så både æg og 'knæk på bladet' rører slibestenen - løft måske vinkel lidt - masser af træning > skarp kniv.
Men der er mindre stål bagved æggen på hulslebne i forhold til scani, så hvis brækjernmani/slåpåryggenmani, er det ikke typen imho.

Det tager tid at lære at slibe en kniv. Uanset metode.

Det tager tid at slibe en kniv. Det er hurtigere med maskinkraft end med "gammeldags" slibesten - men maskinen koster (= tid på arbejde i stedet ved slibestenen).

Tror mange af os, ofrer 'formuer' på fiskegrej.
Og masser af tid på at lære at kaste, binde knuder.....
Men at bruge lidt penge på en god slibesten (eller et par), og en 'lær at slibe, og smil selvom kniven bliver ødelagt'-kniv og prøve at lære håndværket ?

K&B
Erik
20-08-2016 15:58
Adversering
Allan Wermuth



Odense
Offline
Indlæg: 885
Tilmeldt: Aug 2009
Besked: #8
RE: Knive
Kan godt være, at man skulle finde en foldesav til turen nord på, og så bare bruge de dolke/knive jeg allerede har ....

Takker for jeres svar Smile

-Allan
20-08-2016 19:54
Erik Nielsen




Offline
Indlæg: 21
Tilmeldt: Nov 2012
Besked: #9
RE: Knive
Hvis jeg må anbefale en foldesav : Felco 600.
Den kan fåes til 160 + fragt i DK Smile
Saver kun på træk, hvilket gør at man ikke bøjer klingen når man bliver for ivrig.
Og Felco laver imho nogle rigtig gode/skarpe savklinger.
20-08-2016 20:18
PeterMulbjerg
Admin


Vendsyssel
Offline
Indlæg: 3.011
Tilmeldt: Jan 2010
Besked: #10
RE: Knive
Ja, usexede knive er der nok af og sjovt nok så er holdningen ofte den at en rustfri kniv med plastskæfte nok er det bedste.
Men prøv at se hvad naturfolk traditionelt har brugt af knive - jern og træ/bark. Du nævner selv en af de store sameknive - Leuku hedder den. Sådan en med kulstofstålklinge og skæfte af messing og birk og så en Puukko, igen kulstofblad og håndtag af messing og birkebark - og så to læderskeder, ja, så behøver du bare vedligeholde det hele med lidt olie/fedt fra fisken/dyret. De bliver bare flottere og flottere. Ja, de ruster, men det er jo værktøj.
Fordelen ved kulstofstålet er at det er pærenemt at slibe op igen - også ude på turen med en simpel slibesten.

Meget moderne stål bliver hærdet til det utrolige - det betyder at når den store kniv sidder fast i det brænde der skal kløves og vrides fri, så springer stålet. Find en finsk smed og køb et par klinger (eller færdige knive) der er banket sammen ude i skoven af godt stål på den gammeldags måde. Jeg kan godt stampe et par links op hvis det skal være Wink

Peter

"There is nothing permanent except change"

21-08-2016 20:11
Allan Wermuth



Odense
Offline
Indlæg: 885
Tilmeldt: Aug 2009
Besked: #11
RE: Knive
(21-08-2016 20:11)PeterMulbjerg Skrev:  Ja, usexede knive er der nok af og sjovt nok så er holdningen ofte den at en rustfri kniv med plastskæfte nok er det bedste.
Men prøv at se hvad naturfolk traditionelt har brugt af knive - jern og træ/bark. Du nævner selv en af de store sameknive - Leuku hedder den. Sådan en med kulstofstålklinge og skæfte af messing og birk og så en Puukko, igen kulstofblad og håndtag af messing og birkebark - og så to læderskeder, ja, så behøver du bare vedligeholde det hele med lidt olie/fedt fra fisken/dyret. De bliver bare flottere og flottere. Ja, de ruster, men det er jo værktøj.
Fordelen ved kulstofstålet er at det er pærenemt at slibe op igen - også ude på turen med en simpel slibesten.

Meget moderne stål bliver hærdet til det utrolige - det betyder at når den store kniv sidder fast i det brænde der skal kløves og vrides fri, så springer stålet. Find en finsk smed og køb et par klinger (eller færdige knive) der er banket sammen ude i skoven af godt stål på den gammeldags måde. Jeg kan godt stampe et par links op hvis det skal være Wink

Tror jeg vil følge dit råd, og finde en kniv med blad af kulstofstål ........ muligvis den der Leuku fra Strömeng eller alternativt én fra Brusletto.

Denne her ser også fin ud .....

http://www.thegoodstuffshop.dk/product.a...duct=22676

Hvis du har link til andre, så må du gerne komme med dem Wink

-Allan
(Denne besked var sidst ændret: 21-08-2016 af 21:47 Allan Wermuth.)
21-08-2016 21:07
PeterMulbjerg
Admin


Vendsyssel
Offline
Indlæg: 3.011
Tilmeldt: Jan 2010
Besked: #12
RE: Knive
Jeg ville kigge på Puronvarsi og Illkka Seikku, men de er også dyrere. Der er masser af andre, men igen ville jeg finde noget håndsmedet - bare fordi det er mere sexet Wink

Men køb da en eller 2 næste gang du er i Ammarnäs - der er garanteret nogen deroppe der laver knive og så får du noget der har en historie også.

Peter

"There is nothing permanent except change"

22-08-2016 12:38