Modhageløse fluekroge til saltvand
Riddersholm




Offline
Indlæg: 28
Tilmeldt: Mar 2010
Besked: #1
Modhageløse fluekroge til saltvand
Godaften, kære lidelsesfæller.

Har nogen af jer et godt tip til hvordan/hvorfra man skaffer modhageløse kroge? Ikke engang GoFishing har dem, så måske fremstilles de slet ikke?

Et alternativ er naturligvis at bøje modhagen ind - dog har jeg haft et par dårlige oplevelser med knækket spids. Har nogen af jer forsøgt med at file modhagen væk? Såvidt jeg kan regne ud, burde det ikke svække krogen mere end "hakket" ved modhagen i forvejen gør.

mvh jr
19-11-2016 19:14
Adversering
Bendix



Varde
Offline
Indlæg: 56
Tilmeldt: Feb 2013
Besked: #2
RE: Modhageløse fluekroge til saltvand
Hej

Jeg så dit spørgsmål, og det fik mig straks til at gennemrode mine fluekroge, da jeg havde en mistanke om at de kroge du måske leder efter findes, eller i hvert fald har fandtes...

Og ganske rigtig, så fandt jeg en ældgammel pakke kroge, som jeg har købt for 10-15 år siden.

Det drejer sig om Partridge Roman Moser barbless streamer hooks (CS29) som er med Grey Shadow finish, som jo netop er saltvands bestandig.

Men om disse kroge stadig er til at anskaffe, har jeg dog ikke lige undersøgt...

Mvh Bendix
19-11-2016 20:58
Riddersholm




Offline
Indlæg: 28
Tilmeldt: Mar 2010
Besked: #3
RE: Modhageløse fluekroge til saltvand
Bendix, tak for dit indspark - det var dét, jeg også havde på fornemmelsen og kan svagt huske, at de var i handelen. Har kigget på Partridges hjemmeside, og de laver den ikke mere. Men indtil videre har jeg løst problemet ved at klemme modhagen ind på kroge med såkaldte "Micro barb", som har et minimalt indhak ved modhagen. Mange af de normale kroge ser nærmest ud som om hakket er lavet med en flækøkse, og derfor kommer noget af indbøjningen af modhagen til at gå ud over selve den gennemgående del af krogen.

De pæne overspringere har tit selskab af en hel sværm af mindreårige grønlændere, og dem vil man jo gerne give en god behandling, så de kommer igen næste år, når de er trådt ind i de (halv)voksnes rækker. Det er nemmest et genudsætte dem i forholdsvis uskadt tilstand, når der ikke er modhage på fluen. Faktisk ser det ud, som om de smiler til mig, når de bliver sat tilbage i vandet. Og det er jo dejligt i en kold tid.

mvh jr
19-11-2016 22:06
Bendix



Varde
Offline
Indlæg: 56
Tilmeldt: Feb 2013
Besked: #4
RE: Modhageløse fluekroge til saltvand
Hej igen

Jeg har siddet og surfet lidt på nettet her til aften, og faldt i den forbindelse over en annonce fra Taimen.com i Polen.

Det var en annonce for en modhageløs streamer krog der kunne fås i størrelse 2 til 14. Der står dog ikke noget nævnt om hvorvidt krogen kan tåle saltvand, og jeg har desuden heller ikke hørt om fabrikanten før... Men måske de kan bruges?

Krogen hedder Akita AK 462BL

Jeg kan desværre ikke finde ud af at lave et link, men siden hedder som nævnt Taimen.com

Mvh Bendix
20-11-2016 00:08
Bendix



Varde
Offline
Indlæg: 56
Tilmeldt: Feb 2013
Besked: #5
RE: Modhageløse fluekroge til saltvand
Hej igen igen

Efter lidt luren på Taimens hjemmeside, viser det sig at der faktisk er et ret stort udvalg af Akita kroge uden modhager, men der er desværre ikke noget information om hvorvidt de forskellige modeller kan tåle saltvand, men det kan måske opklares ved at sende en mail til Taimen butikken...

Men som sagt, så kender jeg ikke krogene, og det er ret svært at Google sig til information om dem. Jeg har heller aldrig handlet hos Taimen, men har gennem tiden læst en masse positive ting om deres forretning. Så måske det er et forsøg værd?

Mvh Bendix
20-11-2016 00:27
Erik Nielsen




Offline
Indlæg: 21
Tilmeldt: Nov 2012
Besked: #6
RE: Modhageløse fluekroge til saltvand
Hej

Dejligt at høre at der er andre der bruger modhagerløse på kysten.

Nu skriver du ikke hvilken form du er på jagt efter, ej heller størrelse.
Hanak laver en streamer der hedder H970BL i størrelse 6 - 10 som jeg synes er rigtig fine.
De findes dog kun i 6 - 8 - 10

Erik
20-11-2016 10:27
Riddersholm




Offline
Indlæg: 28
Tilmeldt: Mar 2010
Besked: #7
RE: Modhageløse fluekroge til saltvand
Bendix, takker igen, det er værd at undersøge, om Taimen har varen, så det vil jeg gøre.

Erik Nielsen: Tak for tippet. Kan sige at jeg stort set kun bruger de krogstørrelser, du nævner. Oftest er det Partridge CS54 eller JS Sea Streamer samt Mustad C70SD. Mon ikke dem du nævner ligger sådan cirka indenfor disse ret brede grænser? Og et par spm. mere: Kan de købes i DK? Og har du evt. et tip til en forhandler?

Og nu hvor vi vender emnet ”modhageløse” synes jeg der er mange fordele. F.eks. fisker jeg af og til efter fladfisk med cirkelkroge (med nedklemt modhage), og der er det nærmest indlysende, at en modhage er mere til besvær end til gavn. Vil tro, at den originale brug af cirkelkroge til langliner er blevet ”arvet”, så også vi som ikke er afhængige af fiskeri som levebrød liver belemret med denne type. Almindeligt fluefiskeri giver måske et par ekstra ”tabte” fisk på årsbasis. Men hvad så? Hellere dét end et par ”fortabte” genudsættere, som man godt véd går til efter kort tid, fordi modhagen har givet uoprettelige skader ved bortoperationen. Det værste er, når man bliver nødt til at hjembringe en fisk, som man egentlig havde tænkt sig at genudsætte, men som er for skadet.

Effektiviteten (?) er måske en anelse mindre med modhageløse kroge, men glæden ved fiskeriet er mange gange større. Mon ikke flere og flere vil komme til det resultat, når de er blevet så gamle, at de føler, at kvoten er opfyldt – og at det fra nu af mere er glæden ved fiskeriet end effektiviteten som betones?


Mvh jr
20-11-2016 13:54
Adversering
Claus Bech-Petersen



Sorø
Offline
Indlæg: 837
Tilmeldt: Nov 2009
Besked: #8
RE: Modhageløse fluekroge til saltvand
Der er lidt flere muligheder hos bogdan. Jeg har fået nogle Dohiku hjem i str. 2, som virker fine, men har endnu ikke nået at bruge dem.

Maruto laver også nogle mindre streamerkroge, som nok var værd at kigge på, ud fra mærkets generelle ry.

Hvordan de holder i saltvand, aner jeg ikke - jeg synes dog, at stort set alle kroge i dag holder langt bedre end for 25 år siden, så jeg er egentlig holdt op med at bekymre mig om det (fisker dog heller ikke i rigtigt hav, bare Storebælt og omegn...)

Claus

http://www.ussingbech.dk
21-11-2016 13:58
Riddersholm




Offline
Indlæg: 28
Tilmeldt: Mar 2010
Besked: #9
RE: Modhageløse fluekroge til saltvand
Tak for tippet, Claus. Det kunne nok være en mulighed at vælge alm. ferskvands-udgaver. Som udvandret jyde er jeg meget bevidst om egen nærighed, og det kunne meget nemt ende med , at nærigheden overvinder dovenskaben - og at de benyttede fluer kommer ind under den lunkne vandhane efter turene. Jo mere jeg tænker over det, jo mere mening giver det.

mvh jr
22-11-2016 17:51