Hej Jørgen
Tak for linket - altid spændende, når der sker noget nyt på fiskebogsfronten. Og at det handler om havørreder i mindre vandløb, det gør det jo ikke ringere
Men... De senere år har der været et par håndfulde af denne type bøger: Entusiastiske fiskere, der ofte er dygtige fangere, nedskriver om ikke erindringer, så i hvert fald deres oplevelser ved åen. Traditionelle forlag vælges fra (eller også er det omvendt), og det hele udgives privat. Og her er det altså, at kæden nogle gange hopper af for mig. Teksten er sjusket skrevet, fyldt med stavefejl og konstruktioner, der bryder med enhver logik. Fotos og illustrationer, der teknisk set er elendige og nogle gange ikke illustrerer andet end "mand med fisk fanget på stang". I nogle tilfælde er det hele smurt så tyndt ud, at man ikke kan lade være med at tænke "less is more". Forlagenes redaktører gør som regel et godt stykke arbejde med at transformere et manuskript til en færdig bog. Den funktion er sjældent udfyldt i de private udgivelser.
Nuvel, kan de ikke være lige meget, hvis bogen er fyldt med gode og anvendbare tips, som man på trods af stavefjel og uskarpe billeder kan tage med til åen, søen eller kysten? Jo, måske. Men grunden til, at jeg igen og igen læser Lidman og Saabye, Gierach og McGuane, det er ikke for at få tips. Det er fordi det er blændende skrevet. Der er nogle få, der formår at kombinere det velskrevne og det informative. Grünwald og Falkus er to fornemme eksponenter.
Jeg er sikker på, at Ole Lundis' bog om Sønderup å er rigtig fin, og mon ikke også at den bliver anskaffet til samlingen, der egentlig burde reduceres og ikke udvides. Men alligevel skulle jeg lige have luft: Der er så mange skribenter in spe med så meget på hjerte, hvor resultatet sjældent bliver af blivende værdi. Og det er synd.
